A history of the world af Andrew Marr

Out of Africa

Andrew Marrs verdenshistorie fører kyndigt læseren fra de tidligste tider, fra menneskets lange vandring ud af Afrika frem til nutidens digitale samfund og frygten for terror. Fortællerlyst, sammenhæng og overbevisende sammenligninger skaber god forståelse og gør bogen til en fornøjelse at læse og blive klogere af.

History is not just one damn thing after another…

Hvad er det for faktorer, hændelser og ikke mindst personer, der skaber bevægelse, nybrud og overgange i historien? Er der en form for rød tråd som alligevel binder os nutidsmennesker sammen med lad os sige antikkens, middelalderens eller renæssancens mennesker? Sådan at det endnu giver mening at tale om en syntese, en verdenshistorie? Det gør det nok ikke så overraskende for Andrew Marr og også for undertegnede efter endt læsning.

Det er selvfølgelig sket enorme teknologiske, sociale og politiske etc. udviklinger igennem århundredes og årtusindernes løb, men vi kæmper stadig med det samme ældgamle fænomen: at få forholdet mellem politik og politiske styreform til at stemme overens med vores kunnen og teknologiske fremskridt – det løber som en rød tråd gennem bogen –, og vi er derved underlagt mange af de samme dilemmaer som fortidens mennesker.

Paralleller og paradokser

Historien er bestemt ikke afsluttet, som nogle påstod, ej heller er den progressiv, lineært fremadskridende eller unison, måske nogle gange nærmere springende eller ligefrem cirkulær, som når de europæiske landes renæssance er umulig at tænke sig uden det civilisationsmøde og den udveksling der foregik i det arabiske Al Andalus, hvor arabiske tænkere, matematikkere og kunstnere vedligeholdte og videreudviklede arven fra det antikke Grækenland. tekster som så via kyndige oversættere i Toledo med tiden vendte tilbage til de dele af Europa, hvor de gejstlige ellers havde bandlyst enhver form for selvstændig tanke, der kunne udfordre deres magt over sjælene.

Andrew Marr, der ikke er faghistoriker, tør at lave dristige, men vedunderbyggede paralleller mellem forskellige samfund, der for den interesserede lægmand, giver indsigt og forståelse for forskelle og sammenhænge mellem for eksempel det antikke Grækenland og det nordlige Indien, eller forskellene og lighederne mellem Romerriget, Kartago, og det samtidige kinesiske Han-dynasti, og mellem tænkere og religiøse skikkelser som Budda og Kunfutse med mange flere. Det skaber en god dynamik og nye forfriskende fortolkninger af gammelt stof.

Andrew Marr har også for BBC produceret en rigtig billedflot tv-serie med baggrund i bogen, som for kort tid siden blev vist i fjernsynet. Men modsat tv-serien, der nok bød på prægtige scener og storslåede billeder, men til gengæld gjorde en dyb ud af ikke at træde nogle over fødderne, så er Marrs bog heldigvis fri for politiske korrekthed, og gør på saglig vis op med romantiske myter om for eksempel den ’fredselskende’ minoiske kultur og generelt pladdersentimentalitet om fortidens idy l– Marr gør endda en pointe ud af, hvor stor betydning de mange grusomme krige imperierene i mellem havde i jernalderen for den videre udvikling, paradoksalt, fremskridtet om man vil.

Hvem drejer Historiens hjul?

Tidligere tiders historieskrivning med Europa i centrum gør Marr ikke brug af. Han lægger snarere fokus på at det er udveksling af ideer tilsat sammentræf og tilfældigheder og så stærke personligheder på rette eller urette sted, som nogle af de væsentligste drivkræfter i verdenshistorien, hvor et skridt frem ofte er blevet afløst af to eller flere tilbage.

Bogen er medrivende og velskrevet, så selv om den endnu kun forefindes på engelsk, kan den varmt anbefales til alle med interesse for historie, og for hvorfor vi har de samfund vi har – noget vi måske ofte naivt og forfejlet tager som en banal selvfølge.