Bondehjerte – En familiehistorie om besættelsens største forræderisag af Lea Wind-Friis

Interessant historie om oldefar Jens Thomsen og Bondepartiets farlige flirt med nazisme og statskup under besættelsen.

Da befrielsen kommer begynder jorden at ryste under storbonde og medlem af Folketinget, Jens Thomsen, der sammen med sin broder og det tredje medlem af Folketinget for Bondepartiet, står anklaget for at ville omstyrte Stauning-regeringen.

Oldefarens erindringer, som journalist Lea Wind-Friis får overrakt til en familiefest, er et partsindlæg i et overset drama, som Lea Wind-Friis folder ud i bogen, nemlig den tætte kontakt mellem Bondepartiet og besættelsesmagten.

Bondepartiet, som den driftige ’patriark’ Jens Thomsen er med til at stifte, er et udbryderparti fra Venstre, som ifølge stifterne har svigtet de nødlidende bønder, der rammes af tvangsauktion og dårlige priser i 1920erne. Tilliden til de gamle partier og institutionerne var væk for mange på landet.

Land mod by

Det fremgår af bogen, at der særligt blandt store dele af bønderne herskede en opfattelse af, at det var land mod by, og at for dem at se trængte det ’korrupte’ demokratiske system i København til et nyt bondeoprør og en anden leder en den forhadte Stauning. Vreden mod det etablerede system fik mange bønder og godsejere til at begrave stridsøksen og hånd i hånd at drage på bondetogt til København for at kræve kongens indgriben. Det kom der dog intet ud af.

Sindelaget

Men under besættelsen, hvor mange bønder tjente godt på samarbejdspolitikken gelinde afsætning af landbrugsvare til Tyskland, øjnede Bondepartiets tre medlemmer af Folketinget angiveligt muligheden for at blive deres gamle fjende Stauning kvit og installere en bonde-nazist-regering kaldet ’Fællesfronten’. Det fører til anholdelse efter befrielsen og et forsøg på at påvise, at Bondepartiet har afholdt møder med danske og tyske nazister med det fortsæt at kuppe sig til magten. Jens Thomsen og partifællerne blev i første omgang kendt skyldige, men bliver senere af Landsretten frifundet.

Det var en sten i skoen for mange modstandsfolk som Børge Outze, at hvad de så som forrædere og kollaboratører som Jens Thomsen kunne gå frit omkring og endda havde den frækhed uden skam at vise sig i Folketinget efter befrielsen. En mand som Jens Thomsen, der fra Folketingets talerstol har udtalt klar sympati med den nazistiske ideologi: ’Danmark har meget at lære af den nationalsocialistiske ide’.    

Derfor er der et stort ønske om med tilbagevirkende kraft at få udpeget og dømt så brodne kar som de dumstolte bondepartister, der kun alt for villigt kastede sig i armene på besættelsesmagten.

Familiehistorie og danmarkshistorie

Det er en spændende og noget overset vinkel på besættelsestiden og retsopgøret som Bondehjerte beretter. I hvilken grad karismatiske, men forurettede storbønder som Jens Thomsen mente sig berettigede til med slet skjulte trusler og uden demokratisk mandat at diktere udviklingen, og hvordan der for omgivelserne efterfølgende hang en stank til dem af flovt forræderi og logrende nazi-sympati, som de selv nægtede at vedkende sig.

Lea Wind Friis bygger på dramatisk vis historien op mod oldefarens anholdelse, og den del fungerer rigtig godt. Jeg kunne godt have været nogle synsninger og tilløb til at forfatteren vil belære og irettesætte bogens hovedperson foruden. Det virker utidigt. Når det så er sagt, har Lea Wind-Friis skrevet en virkelig interessant bog, der med afsæt i familiehistorien udfolder en mindre kendt del af besættelsen og retsopgøret.