Cadillac Jukeboks: nr. 9 i Dave Robicheaux-serien af James Lee Burke

Aaron Crown skulle aldrig være dukket op i vores liv igen. Han havde jo alligevel aldrig været en af os. Hans familie var lade skovfolk fra Nordlouisiana. Da de i sin tid kom til Iberia-distriktet, medbragte de deres hidtidige livsform: lejlighedsvise kvægtyverier på flodengene, ulovlig jagt på småvildt og – måske, sagde nogle – incest.

Den perfekte syndebuk?

Der er bred enighed om, at den utiltalende Aaron Crown for 28 år siden med koldt blod skød og dræbte en sort bogerretsforkæmper. Derfor bliver det hilst særdeles uvelkommen, at et filmhold kommer og stiller kritiske spørgsmål til dommen og roder op i fortidens ugerninger – ikke mindst fordi den demokratiske guvernørkandidat har sat al sin prestige ind på at Aaron Crown tidligere klanmedlem, bliver dømt.

Men Dave, der har arvet sin fars selvrådende væsen, føler intuitivt, at noget er galt, når alle er enige, og tvivlen begynder efterhånden at gnave i ham: Er Aaron Crown mon en al for belejlig syndebuk, sådan i bibelsk forstand, én folket uden samvittighedsnag kan pålægge alle sine synder og så drive ud i ørkenen eller rettere til slagtebænken i statsfængslet Angola for at sone egne ugerninger?

Med hjælp fra politimakker Helen Soileau og vennen Cletus Purcel begynder Dave at undersøge sagen nærmere, og han kommer derfor op mod stærke kræfter i form af den billedskønne guvenørkandidat Buford LaRose – der ellers er det perfekte billede på det nye syden – han har en dobbelt ph.d. grad, har progressive ideer, han ønsker at rette op på sin plantageejer-families mørke fortid, og han har en smuk og også veluddannet ung kone.

Forandre for at bevare?

Men noget tyder på at den perfekte overflade dækker over et kynisk magtbegær, der nok antager nye former, men som i sin essens ikke adskiller sig fra forne tiders. Situationen gøres ikke nemmere af, at Dave tidligere, i sin lange drukperiode, havde et forhold til Bufords kone, den intrigante Karyn LaRose.
En indiansk lejemorder ved navn Araña dukker pludselig op i Daves bådudlejning, mafiaen viser sig åbenbart også at have store interesser på spil, et monstrum af en frygtelig, sort lejemorder kommer på banen, og Aaron Crown flygter fra fængslet, og vil nu tage hævn over dem, der er skyld i hans ulykke, mens den demokratiske kandidat Buford LaRose ser ud til at vinde guvernørvalget.

Stemningsfuld og komplekse persontegninger

Det er en bog man læser med tilbageholdt åndedræt og stor nydelse især på grund af de komplekse persontegninger: Dave burde jo som liberal og humanist støtte en demokratisk guvernørkandidat, men hans personlige integritet og retfærdighedssans forbyder ham at ofre Aron Crown – et stykke white trash som må ofres for at forandringens vinde kan feje hen over de ældgamle, sumpede vande.
Aaron Crown er hverken det perfekte offer for justitsmord eller det ærketypiske eksempel på racistisk, degenereret voldsforbryder, som folk ønsker at tro al efter anskuelse. I Burkes prosa er Aaron Crown en hård, gennemforbitret og derfor også skræmmende mand:

’Hans ansigt var blodløst, og de grå hår strittede fra hans opsilede næsebor. Han var ikke længere en mærkværdig gammel mand, ikke engang et uvidende og ynkværdigt offer. Af en eller anden grund blev jeg, mens jeg stirrede ind i hans tomme øjne, fuldstændig overbevist om at han nok skulle have fundet en grund til at føre krig mod Buford LaRoses verden også selv om Buford LaRose aldrig var blevet født.’

-En voldsomt spændende og nuanceret krimi med alt hvad et sydstatskrimihjerte kan begære.