Crimen en el barrio del once og El policía descalzo de la Plaza San Martín af Ernesto Mallo

Fremragende argentinsk krimi noir. Fortiden er et mørkt, mareridtsagtigt landskab fuld af frygt, smerte og savn i Ernesto Mallos første to romaner i sin krimi-trilogi fra tiden under og efter militærdiktaturet i slutningen af 1970erne.

’… la suerte es una puta que muchas veces se acuesta con otro.’
(Heldet er en luder, som ofte går i seng med en anden.)

Blodigt mørke

Det er mørkt og vinterligt i Buenos Aires tomme gader, hvor regnen siler og udgangsforbuddet holder de fleste af byens indbyggere, los porteños, hjemme med øre på stilke og øjne forsigtigt tittende ud af de lukkede persienner i ængstelse for militærets dødspatruljer, diktaturets selvtægtmænd og vilkårlig ransagning og justits.

Eller måske lurer oprørerne derude blandt nattens andre ildevarslede lyde...

Militærdiktaturet i slutningen af 1970erne danner det dystre bagtæppe for handlingen i den første roman. Her får den hæderlige politiefterforsker Venancio Ismael Lascano til opgave at efterforske en sag, hvor to lig efterladt ved flodens bred pludseligt bliver til tre.

Historien om det tredje lig

De to første lig bærer åbenlyst dødspatruljernes signatur, men det tredje lig, en ældre mand af jødisk afstamning viser det sig, skiller sig ud både ved alder, baggrund og måden, hvorpå han er blevet likvideret.

Lascano, der befinder sig i en tilstand af illusionsløs depression efter at have mistet sin kone, kan ikke på trods af velmenende henstillinger henlægge sagen. Han må grave videre – det er begrundet, men sjældent kærligt ment, at kollegaer kalder ham ’el perro’, hunden.

Ved at bore dybere i sagens rette sammenhæng kommer Lascano til at træde endog meget højt placerede militærfolk over tæerne, og det gør man ikke ustraffet, når de magtfuldkomne officerer sidder på tronen, og få vil turde protestere over en død mand fra eller til.

Ved et tilfælde havner Eva, en jagtet oprører fra en af guerillacellerne, under Lascanos beskyttelse. Og så er der en ting mere at være bekymret for.

I mens oprulles historien bag drabet på den jødiske mand, og det er en ildelugtende sag fuld af svig, korruption, misundelse og begær fra en dekadent overklasse, der ikke ved egne midler kan finansiere et svimlende overforbrug.

Skiftende synsvinkler

Historien bliver fortalt fra forskellige synsvinkler med skiftende fortællere: Lascano, hans ven retsmedicineren Fuseli, guerillapigen Eva, en jødisk forretningsmand undsluppet fra Auschwitz, repræsentanter fra den forfaldne overklasse og endelig den højreorienterede major Giribaldi og dennes kone, der ikke selv kan blive med barn. Derfor ’skaffer’hendes mand hende en nyfødt baby taget fra en af de gravide fanger, der efter fødslen sikkert er blevet likvideret.

Plottet er velkomponeret og medrivende, kompositionen stram og personerne fremstår troværdige og meget menneskelige i både smerte som dårskab.

På lidt over to hundrede sider lykkedes det at give et intenst portræt af det korrupte argentinske samfunds mange lag under militærjuntaen og ’Den beskidte krig’.

Kampen om tronen

 I bind to, El policía descalzo del Plaza San Martín, er Lascano er rekonvalescent på et hemmeligt sted efter at være blevet skudt i slutningen af foregående bog.

Den nye politichef, der ikke selv er helt fin i kanten, forsøger at overbevise en modstræbende Lascano om, at han skal genindtræde i politistyrken. Men sådan kommer det ikke til at gå, for politichefen bliver myrdet af et kartel af korrupte, narkohandlende betjente, kendt som los apóstoles (apostlene!).

Los apóstoles ønsker at få fuld kontrol over byen, og med politichefen af vejen er Lascano deres næste mål.

Denne ønsker blot at kunne forlade landet for at genfinde Eva, der forsvandt i slutningen af forrige roman, mens han lå døende på gaden. Men for at kunne rejse er Lascano nødt til at skaffe pengene tilbage fra et mislykket bankrøveri, hvor kun den aldrende vaneforbryder Miranda undslap.

Ændre for at bevare

Miranda er en gammel kending af Lascano, men til trods for at de står på hver side af loven, nærer jæger og bytte en form for gensidig sympati, fordi de genkender sig selv i den anden: den knækkede mænd med den bedste tid bag sig, godt nok trevlet i kanten, men utilpas ved det skruppelløse samfund, der omgiver ham, hvor demokrati godt nok udadtil har afløst diktatur, men hvor de samme benhårde mænd og de samme grådige betjente fortsat skalter og valter med andres liv, som det behager dem.

Det er nogle grufulde historier kun strejfvis opløftet af nogle fås menneskelighed og retfærdighedssans.

Bøgerne er også oversat til engelsk med titlerne Needle in a Haystack og Sweet Money, og de kan varmt anbefales, ikke mindst til fans af hårdkogte krimier med historisk baggrund og moralsk kompleksitet a la Philip Kerrs Berlin Noir-serie.

’Los hombres te han hecho mal’ er sidste del i trilogien.