Det store natmandskomplot af Tyge Krogh

Historiker Tyge Krogh fortæller en dybt fascinerende historie om en 300 år gammel retsag, der giver læseren et nyt perspektiv på 1700-tallets livsverden og et indblik i tidens paria i skikkelse af de kriminelle sjællandske natmænd

Det store Natmandskomplot er true crime for 300 år siden, og bogen benytter bevidst dele af krimiens greb og den gradvise afdækning, men bogen er også mere end blot en spændende historie.

Fortællingen er et spekter, der giver nye vinkler på vores opfattelse af et 1700-tallets Danmark, hvor Kristendommen i langt højere grad (end jeg var klar over) endnu sameksisterer med en magisk-religiøs overbevisning, der ikke mindst kommer frem i det omgivende samfunds syn på de foragtede og frygtede Natmænd, som de tror besidder overnaturlige kræfter.

Drabet ved Kalundborg Fjord

Beretningen begynder i 1734 i Uggeløse, en lille landsby uden for købstaden Kalundborg. En Uggeløse-bonde er fundet død ved Kalundborg fjord, angiveligt kvalt, og Uggeløse-bønderne er ikke sene til at udtænke, hvor gerningsmanden mon skal findes: blandt de uærlige natmænd, der residerer uden for Kalundborg.

Med hjælp fra Niels Lind, der er forpagter på Det Kalundborgske Gods, og som har sine egne begrundelser for at involvere sig i en eventuel sag mod natmændene, drager Uggeløse-bønderne ud til natmændene. Her bliver de imidlertid drevet på flugt af lige dele forbandelser og skud fra gevær.

De kommer dog igen og får overmandet natmændene og finder tillige tyvekoster: skind og huder fra dyr samt nedgravet kød. Natmændene bliver hårdhændet sat bag lås og slå og stykke for stykke trævles et kriminelt foretagende op, der strækker sig over store dele af Sjælland med tyveri og hæleri af dyr og skind som omdrejningspunkt.

Frygt, had og overtro

Natmændene, der både gik bødlen til hånde, var renovationsarbejdere og indsamlede selvdøde dyr og skindede dem, var forhadte for dette sit nødvendige, men i offentlighedens øjne, æreløse arbejde, og derfor levede de som pariaer, isolerede uden kontakt til det ‘ærlige samfund’.

Dertil trivedes en overtroiske frygt for at natmændene grundet deres uhyggelige arbejde, stod i tæt kontakt med gedulgte kræfter, der gjorde dem i stand til at kaste særligt virksomme forbandelser over godtfolk.

Tyge Krogh skriver at:

Uærligheden var en svøbe, der isolerede natmændene fra det øvrige samfund og udsatte dem for daglige forhånelser. Men den gav også natmændene et frirum i det sociale liv.

Faktisk synes det næsten som om, at de fængslede natmænd finder en form for stolthed i med stor detaljerigdom at bekende deres synder og næsten som i en art  trods og i den indtrufne mulighed for at have et publikum omkring sig at vise den skræmte offentlighed, dybden af deres kriminelle forbindelser.

Natmændene gjorde en dyd ud af den foragt det omgivende samfund viste dem og skabte en lovløs nammandskultur, skriver Tyge Krogh.

Samfundet havde ingen forståelse for, hvorledes dets foragt og isolation kunne skabe dyb ressentiment og blot knyttede natmændene og lovløse elementer endnu tættere sammen.

Mange af natmændene var tidligere soldater, der havde deltaget i Den store Nordiske Krig (1701-19), og  brutaliteten havde sat sit præg på mange af de mænd som påtog sig det nødvendige hverv, som ingen anstændige mennesker, ville røre

Selv Ludvig Holberg som vi normalt tænker på som en af de store skikkelser i Oplysningetiden, skrev, at den almindelige anseelse kunne tilintetgøres, når borgeren:

begiver sig ud i sådanne forretninger som uden laster ikke kunne forestås, eller som formedelst deres uhumskhed ikke kunne udøves uden af de allerliderligste gemytter. Hidhen høre bødler. Rakkere (...), og de som er af samme surdej, hvilke formedelst deres skidne forretninger udelukkes ved de borgerlige love fra andre agtbare borgeres omgængelse

På kun 200 sider lykkedes det Tyge Krog med kriminalhistorien som indgang at give et fascinerende og levende indblik i en broget og barsk fortid.

Det store natmandskomplot – En historie om 1700-tallets kriminelle underverden af Tyge Krogh udkom første gang i 2000, men blev i 2018 genudgivet på Forlaget Rosinante.