Det uendelige hav af Rick Yancey
Af: gæsteanmelder og fantasyforfatter Lene Dybdahl
Det uendelige hav er efterfølgeren til den dystopiske fremtidsroman, Den 5. Bølge, som udkom sidste år, og den er velskrevet, men uendeligt grum.
Det forelskede rumvæsen
Hovedpersonen er menneskepigen Cassie Sullivan, der i første bind er blandt meget få overlevende efter en række angrebsbølger mod jorden udført af rumvæsener med det ene formål at udrydde menneskeheden. I det første bind er hendes mission at blive genforenet med sin bror, Sam, som er blevet bortført af rumvæsener til en slags militær træningslejr under ledelse af den Hitleragtige skurk Vosch. På sin rejse møder Cassie den jævnaldrende Evan, der viser sig at være en silencer - det vil sige en toptunet dræber med alienkræfter downloadet i en smuk menneskekrop. Men han har en fejl: han er i stand til at have følelser, selvom han er halvt rumvæsen, og han forelsker sig i Cassie.
Ondskabens hotel
I Det uendelige hav er Cassie og Evan blevet væk fra hinanden under flugten fra den militære træningslejr, hvor de befrier Sam og hans venner. Cassie gemmer sig sammen med Sam og børnesoldaterne Zombie, Ringer, Teacup, Dumbo og Poundcake fra lejren i et forladt hotel med nærmest symbolsk uhyggelige værelser og rotter i væggene. Vinteren nærmer sig, og de unges plan er at søge efter en lejr med andre menneskelige overlevende uden selv at blive dræbt af rumvæsener.
Mens de andre er ivrige efter at komme afsted, klynger Cassie sig til håbet om at Evan vil komme tilbage, og hun forsøger derfor at udsætte afrejsen. Jo længere de venter, desto større er imidlertid sandsynligheden for at deres gemmested bliver opdaget, og det varer ikke længe inden ondskabens ansigt atter viser sig.
Bortført
Til sidst begiver den hårdkogte Ringer sig udenfor hotellet for at sondere terrænet og finde ud af, hvordan de skal rejse videre. Hun er gruppens skarpeste skytte og har udviklet en iskold personlighed som værn mod skyldfølelsen over sin fars død. Lille Teacup sniger sig efter hende, og ved et uheld kommer Ringer til at skyde hende i maven i den tro, at hun er et rumvæsen. Kort efter bliver de to opdaget af en helikopter, og Ringer ser ingen anden udvej end at overgive sig og lade sig bortføre for at redde Teacups liv.
Poetisk, billedrigt og fyldt med atmosfære
Sprogligt har Det uendelige hav udviklet sig meget i forhold til Den 5. bølge, og den dystre fortælling er fortalt i et formfuldendt poetisk sprog, der både er billedrigt, fyldt med atmosfære og samtidig knivskarpt raffineret. Alt overflødigt er skåret fra, så kun det stærkeste står tilbage. Den meningsløse udryddelse af menneskeheden, omfanget af menneskelig lidelse, de dybt tragiske historier, som hvert af børnene i bogen bærer med sig om forældre og søskende, der er blevet dræbt på mest bestialske vis, gør bogen grum og næsten ubærlig at læse. Det er selvfølgelig en pointe i sig selv, at vi som læsere skal opleve hovedpersonernes håbløshed på egen sjæl, og det lykkes til fulde.
Håbløsheden - for gennemført?
Samtidig er håbløsheden min største anke mod bogen: der er perioder, hvor jeg som læser bliver hægtet af handlingen af samme grund. Hvis alle alligevel skal dø (tilsyneladende uden nogen grund), hvorfor skulle jeg så gide at læse videre? Persontegningen af Cassie og Ringer er de mest vellykkede, hvorimod flere af de andre personer glider lidt sammen. Eksempelvis er det en svaghed, at man som læser ikke kan huske det mindste om Teacups historie, når hun kommer til at spille så afgørende en rolle i plottet. Plotmæssigt står bogen stærkest mod slutningen, hvor spændende actionscener og overraskende plottwists driver læseren fremad.
Ikke for de depressive
Selvom bogen falder ind under kategorien young adult, vil jeg mene, at der skal en robust og ikke alt for melankolsk ung læser til at kapere denne historie. Den gør sig bedst, når man er vel ude af vintermørket og kan tage den med på stranden, for så dyster er den, at man ofte har behov for at se op over siderne og smile af taknemmelighed og lettelse over, at der stadig findes sol, latter og hjertevarme i vores verden.