Flammende engel: nr. 8 i Dave Robicheaux-serien

Da jeg havde læste cirka en fjerdedel af Flammende engel begyndte bange og forvirrede tanker at tage form i mit hoved: havde James Lee Burke tabt sit ellers så sikre og faste greb om fortællingen? Ville plottet fortsætte med at være så mudret og uigennemskueligt - måske fortællingen ville knække nakken på denne gang at være for ambitiøs, for dvælende og på at ville for meget? - med for mange handlingstråde, der strittede i forskellige retninger?

Jeg fortsatte min læsning og cirka halvvejs skifter fortællingen tempo, plottet strammes, de mange introducerede personer bindes tæt
sammen af intrigen, og spændingen stiger til herlige faretruende højder. Nok en kvalitetskrimi fra den gamle, garvede mesters hånd.

A Man returns to town

Da den kontroversielle og egensindige gangster Sonny Boy Marsallus, der længe har holdt sig i skjult i junglekrigene i El Salvador og Guatemala, igen viser sig i New Orleans, og yderligere beder Dave om at opbevare en mystisk dagbog sætter det fut i ikke så få magtfulde mennesker.

Den i James Lee Burkes bøger notorisk kendte mafiafamilie Giacano er nemlig på ingen måde tilfreds med at Sonny Boy pludselig viser sit bronzefarvede hår og rødlige fjæs i New Orleans. Siden forbudstiden har Giacanoerne nemlig siddet tungt på det kriminelle marked i området og ingen trænger uden deres tilladelse ind på deres territorium og giver sig i kast med spil, gamling, og pengeudlån med mindre han har et udtalt ønske om at ende som fiskefoder eller bare må selv, hvordan en kødhakker ser ud indefra.

Men Sonny Boy er ikke som de fleste. Han gør hvad der passer ham, og mister ikke mælet ved mødet med kødbollerne. Sonny Boy handler ikke med narko, eller våben, men låner gerne penge ud til prostituerede, der ønsker at begynde et nyt liv. Til sidst må han dog som nævnt flygte ud af USA til den centralamerikanske jungle, da mafiaen har fået mere end nok.

Plantageejeren og den forbudte kærlighed

Og hans kryptiske dagbog indeholder nemlig optegnelser der viser en forbindelse mellem mafiaen, narkoruten fra Latinamerika og våbenhandlerne, der holder konstant gang i de mellemamerikanske krigskedler.

En ulykke kommer sjældent alene for Dave Robicheaux, for plantageejeren Moleen Bertrand, som Dave kender fra langt tilbage, vil ekspropriere en række ejendomme, hvor der bor nogle sorte familier. Rygtet vil vide, at det drejer sig om fund af sydstatsguld fra borgerkrigen på grundene, men virkeligheden viser sig mere beskidt og jordnær. Op af mulden dukker også et skjult og tabubelagt kærlighedsforhold mellem plantageejer Moleen Bertrand og den sorte kvinde Ruthie Jean Fotentot.

Fortiden er i præsens, som altid i Burkes romaner, for dårligdommene, uretfærdighederne består ligeså lyslevende, som for hundrede år siden: racismen, den nedarvede fattigdom og elendighed, koncentrationen af magt på få hvide, velmanicurerede, men skruppelløse hænder er den samme som før borgerkrigen. Men med hjælp fra den flammende, udødelige engel som er Sonny Boy Marsallus, gør Dave sit for at rette en smule op på tingens urimelige tilstand.

Bogen er fortræffeligt oversat af den faste Burke oversætter Ole Lind Henriksen, der forstår at indfange Burkes sprogtone i et flintrende dansk. Derfor er det også ekstra ærgerligt at min udgave (bibliotekets!) har så forholdsvis mange slåfejl.
Nå men læs den, nyd den og gys.

Bonusinformation:

Sunny Boy Marsallus samlignes med Joe Hill. Til dem, der som jeg ikke ved, hvem han er kan jeg oplyse følgende:
Joe Hill (1879-1915) var indvandrer fra Sverige og hed egentlig Joel Emmanuel Hägglund alias Joseph Hillstrom. Han var fagforeningsaktivist, arbejderdigter og protestsanger. Han bliver dømt og henrettet for mord i 1915 i Salt Lake, Utah. Han regnes for en af det 20.århundredes mest betydningsfulde protestsangere og har været genstand for et væld af film, bøger og teaterstykker. Han er blevet kaldt The man who never dies – en evne Sonny Boy Marsallus jo også deler.