Forbrydelser, Skyld og Sagen Collini af Ferdinand Von Schriach

Den tyske forfatter Ferdinand Von Schirach beretter i sine nøgterne og koncise skæbnefortællinger om personer, han har mødt i sin egenskab af forsvarsadvokat. Det er blevet til fornem litteratur, lavmælt, insisterende og foruroligende, hvor det lykkedes forfatteren, som i de bedste krimier, at problematisere absolut juridisk og moralsk entydighed i spørgsmålet om skyld og straf.

Vi har alle en forbryder i os

Hvordan kan det gå til at en pligtopfyldende, sympatisk og vellidt tidligere læge en dag griber sin økse og i ét hug kløver hovedet på sin livsledsagerske gennem mange år, for dernæst helt roligt at smøre sig en mellemmad, mens han sætter sig til at vente på at politiet, som han allerede har ringet til, skal komme og anholde ham?

Det må fortælleren/forfatteren og forsvarsadvokaten Von Schirach, forsøge at sætte sig ind i, i den første af de elleve noveller i ‘Forbrydelser’.

Motivet skal naturligvis ikke afsløres her, men det er at finde i personernes livshistorie, som i alle tilfælde fremstilles sagligt, afmålt og patosfri, men derfor faktisk står så meget stærkere og bevægende.

Vi hører i romanen ikke om vaneforbrydere og slagsbrødre, men derimod om voldsomme engangsforteelser begået af folk, som de vel er flest: forholdsvis civiliserede, ordentlige og betænksomme borgere fra samfundets øverste sfære såvel som fra de nedre dele.

Men noget, og dette noget er selvfølgelig fortællingernes kerne, har slået klik for dem, eller også ser de simpelthen ingen anden udvej for deres indestængte følelser og beklemte situation end at krydse grænsen og blive forbrydere.

Og som læser forstår man dem på mange måder godt, når man lærer personerne og deres historier at kende.

Det er naturligvis altid urovækkende, fordi det både gør det mindre klart, hvad straf egentlig skal gør godt for i disse omstændigheder, men særligt også fordi de så fint fremmaner, hvordan vi alle bærer en latent forbryder i os, som under de rigtige eller nærmere de helt forkerte omstændigheder, træder frem, når stærke følelser som jalousi, hævn, afmægtighed og kærlighed fuldstændigt bemægter et ellers afbalanceret og retskaffent menneske.

Skyldig?

‘Skyld’ vender så at sige blikket om og spørger om de personer, der i bogens enkelte fortællinger går fri af juridsk straf, alligevel kan sige sig fri for en mere dybtliggende og nagende skyld, som i enkelte tilfælde hidrører fra, at de måske netop ikke greb ind, eller at de vælger at beholde deres afgørende viden for dem selv.

I de to novellesamlinger blander Von Schirach sin person så meget ude af fortællingerne som muligt. Vi får dog alligevel et spændende indblik i, hvordan en forsvarsadvokats arbejde tager sig ud, og det billede ligger et godt stykke fra de ofte kulørte og selvhøjtidelige retsagsdramaer, man kan se på TV.

Opgør med fortiden og familienavnet

Sjovt nok er den ‘rent fiktive’ roman ‘Sagen Collini’ måske nok den mest biografiske af de tre bøger. Den handler om den nyuddannede forsvarsadvokat Casper Leinen, hvis første sag er forsvaret af Fabrizio Collini, der har skudt, dræbt og sparket den 85 årige rigmand Hans Meyer til ukendelighed.

Collini tilstår med det samme drabet, men ønsker ellers ikke at udtale sig. Så hvordan skal Leinen fører hans forsvar, når motivet tilsyneladende kun kendes af den anklagede selv? Svaret skal findes i den mørke tyske fortid.

Som nævnt er Sagen Collini opdigtet, men sagen har det tilfælles med forfatterens eget liv, at efternavnet, der er kendt af de fleste tyskere over en vis alder, Von Schirach, bærer på en dyster historie: Ferdinands farfar, Baldur Von Schriach var topnazist, Rigsungdomsleder og Statholder i Wien.

Baldur Von Schirach forfatterens farfar

Den afdøde tyske historiker Joachim Fest har i sin bog, der er art biografi over topnazisterne, ‘ Det tredje riges ansigt’ skrevet et ikke videre flatterende portræt af den sværmeriske, men naive Baldur Von Schirac, der ved Nürnbergprocessen efter krigen blev idømt 20 års fængsel for krigsforbrydelser.

‘Sagen Collini’ er spændende og interessant på en lidt mere traditionel retssagsdrama-facon, hvor plottet og den udsatte forløsning giver fremdrift og spænding, mens det indre psykologisk drama er nedtonet.

Jeg synes Ferdinand Von Schirach helt klart har sin største styrke i den korte, fortættede form, hvor fortællingens stramhed og den køligt afdæmpede fortællerstemme fungerer så suverænt i forhold til de gevaldige indre rørelser, der driver personerne ud af deres normale og genkendelige selv.

Forbrydelser.211 sider, Gyldendal.
Skyld. 154 sider. Gyldendal.
Sagen Collini. 161 sider. Gyldendal.
Alle tre er de oversat fra tysk af Anneli Høier.