Guerra: Living in the shadows of the Spanish Civil War af Jason Webster

Sol og skygge

På en tur til den spanske sydkyst, mens solen dansede en inciterende flamenco i min svømmepøl, gik jeg i gang med at læse Jason Websters herligt veloplagte rejsereportager, og jeg blev fra en nådesløst brændende sol ført ind i en mørk skyggeside af den arrede spanske sjæl.

Den engelske krimiforfatter og rejseskribent Jason Webster, bosat i Spanien, har i sine forskellige bøger forsøgt at indkredse historiske, men samtidig særdeles nutidige fænomener, som har optaget og fascineret ham, mens han har boet i landet. Det drejer sig om Flamenco i Duende: A journey in Search of Flameco, om den arabiske fortid og nutid i Andalus: Unlocking the Secret of Moorish Spain, mens kriminalromanen Or the Bull kills you selvfølgelig omhandler tyrefægtning.

Fortiden er ikke en lukket bog

Guerra, som er den første, men forhåbentligt ikke sidste bog, jeg får læst af denne forfatter, viser med udgangspunkt i nutiden og Jason Websters tilfældige fund af en massegrav nord for Valencia fra borgerkrigens tid, hvordan den traumatiske fortid bestemt ikke er et overstået kapitel.

Det er en nabo, der en dag, lige som lidt henkastet, fører forfatteren hen til en massegrav, hvor ofre for en nationalistisk massakre ligger begravet. Naboen, viser det sig, er den eneste overlevende i den idylliske, lille landsby der med egne øjne overværede den brutale nedslagtning for 70år siden.

Dark side

Denne hændelse er skildret som en brat opvågning for forfatteren, der efter at være faldet pladask for Spaniens solside med dets eksotiske, fjerne, fortid; varme og venlige mennesker tilsyneladende har været eller bevidst har valgt at være blind for den nære, mere dystre fortid.

Men den uopnåede massegrav bliver gnisten, der tænder en flamme i historiefortælleren Jason, og han sætter sig nu dels for at fremstille borgerkrigen med dens optakt, begrundelser, og vigtigste personer, og undersøge, hvorvidt de mørke, blodig kræfter, der dengang sønderrev Spanien stadig findes lige under overfladen af det nu demokratiske samfund.

Hans interesse for området bliver ikke mindre, da han ved et tilfælde finder ud af at hans tipoldefar, der var sømand, smuglede våben ind til for republikken under borgerkrigen.

Liv i fortidens ulmende gløder

Det lykkedes for Webster at puste liv i fortidens gløder, så fremstillingen af Borgerkrigen er levende, stærkt medrivende og det føles som om det er nutid og ikke ligger halvfjerds år tilbage i tiden: Lorcas tragiske endeligt føles som et nutidsdrama; ligeså fremstillingen af filosoffen Unamuno, der med fare for sit liv, modigt tog til genmæle og dissekerede Falangismen, og den hysteriske psykopat Millán Astray, mens legionærere og falangister stod med trukne revolvere og råbte Viva la Muerte.

Oplysende, morsomt og kontroversiel

Nutidsdelen er mere kontroversiel. Webster overværer mere eller mindre ufirvilligt, noget der viser sig at være en form for ultimate, ultimate fighting mellem en lokal knægt og en udlænding, en mulat.

Og mens læserens og Websters ubehag stiger begynder publikum børn, unge, gamle, kvinder i blodrus udover tilråb som mátale, mátale (dræb ham, dræb ham!) at råbe den falangistiske hilsen Arriba España!

Da Webster derefter, skyndsomst, lister af ser han på en plakat at hele arrangementet er sponsoreret af Falange Española, den fascistiske Falange som han troede var død og borte med diktatoren Francos bortgang!

Vi kommer vidt omkring i Spanien og det er stærkt underholdende, spændende og til tider vanvittigt morsomt, som da han i den engang nationalistiske højborg Burgos kommer ind på en lokal beværtning, hvor ejer og de få tilstedeværende gæster er totalt opslugt af en fodboldkamp, der viser sig at være en genudsendelse af et tidligere opgør mellem giganterne F.C. Barcelona og Real Madrid.

Da Jason uklogt først kommer med en mild ironisk bemærkning og derefter endnu mindre klogt nægter at holde med ét af de to hold, vender en begyndende velvilje mod den fremmede sig til et decideret had. Han bliver ignoreret, udskældt, nægtet sin mad og da Real Madrid (som de også gjorde, da kampen var live!) taber, så er det ud af vagten, vi har lukket, Adiós!

Oplagt til rejsetasken

Jeg synes nok Webster i sin iver efter at påvise sin tese om at det mørke, voldelige Spanien stadig eksisterer, for dramaets skyld, noget overdriver sine pointer. Når det så er sagt, har han ret i, at der for den opmærksomme tilskuer stadig er mange konflikter og uløste spørgsmål fra diktaturets tid, som ulmer lige under overfladen.

Forfatteren dramatiserede nutidshandling til det yderst ved at (foregive!) at være mere naiv, end hans mange år i landet tillader, men det fungerer altså rigtig godt, og tilføjer megen humor og forveksling til beretningen.

Bogen er nem at læse, og jeg vil anbefale den til alle, der står for at rejse til Spanien og gerne vil vide noget mere om landet.

Nå ja, så er hans beskrivelser af det spanske bureaukrati, når det er værst/bedst, ypperlige - især for enhver, der har oplevet det i aktion, og i vrede og frustration har måttet strække våben for overmagten.