Historia del mundo contada para escépticos af Juan Eslava Galán

Verdenshistorie for den skeptiske læser. Det går over stok og sten i Galáns letlæste og underholdende bud på en verdenshistorie, hvor det går fra Big Bang, Kleopatra og Stalin til globalisering og vore dages økonomiske krise.

Forfatteren er befriende politisk ukorrekt og idiosynkratisk i sin bedømmelse og vægtning af historien, men værket skæmmes af lidt for mange gentagelser. Mest oplagt, morsom og velskrivende er han i de afsnit, der berører Spanien.

Personligt bud på en verdenshistorie

Der går igennem bogen en kras kritik af religionen og særligt kirkens rolle, dens magt, hykleri og legitimering af tingenens tilstand: at den har været et konstant middel til undertrykkelse gennem historien.

Det er i Juan Eslava Galáns version hverken idealisme eller altruisme, der har skabt de store forandringer og bevægelser i historien, det har derimod det al for menneskelige begær, grådighed og så de store epidemier. Og det giver han gennem bogen talrige og overbevisende eksempler på.

Galán indrømmer gladelig i bogens forord at hovedvægten ligger på den vestlige civilisations udvikling, simpelthen fordi det er den vigtigste, mest betydningsfulde og i en causerende essaystil inddrager forfatteren ubekymret film, bøger, nutiden og sig selv i fremstilling af historien.

Det er til trods for en del gentagelser omkring religion som opium for de undertrykte masser meget læseværdigt.

Humor og paradokser i verdenshistorien

Bogen når ikke sammen højder som den tidligere om Spanien (Historia del España contada para escépticos), men det ironiske blik for paradokser fornægter sig heller ikke i denne bog, som når han skriver: at den europæiske kolonisator nåede frem over alt på kloden med sine sygdomme og ildvåben, som begge var særdeles kraftfulde midler til at civilisere med. (El colonizador europeo llegaba a todas partes con sus enfermedades y sus armas de fuego, dos poderosos elementos civilisadores.)

Eller at den vilde omgang med de vilde førte til at de spanske erobrere med sværd i den ene hånd, kors i den anden og bukserne ned om anklerne mødte de indianske kvinder. Paraguay blev endda kendt som ’Muhammeds paradis’ i allusion til koranens fremstilling af det haremsfyldte efterliv.

Derfor, konstaterer Juan Eslava Galán tørt, bør man ikke tage det helt bogstaveligt, når det siges, at mexicanerne nedstammer fra aztekerne, peruanerne fra inkaerne og argentinerne fra bådene!

Engageret og uden uld i mund

Forfatteren er klar i sin kritik af Islam, som han simpelthen ikke mener kan forenes med det vestlige demokrati, og hykleriet omkring palæstinenserne til dels fra arabernes side og til dels fra velmenende vesterlændinge, giver han ikke en duro for: de arabiske lande behandler palæstinenserne som andenrangs borgere uden rettigheder, faktisk har de større frihed og flere rettigheder i Israel end i flygtningelejrene i Jordan eller Egypten.

Og her i vesten, mener han, er al for mange velvilligt faldet for den lette propaganda, der ensidigt fremstiller ofrene som de gode, men undertrykte palæstinensere, mens øjnene lukkes i for de mere uheldige sider af den såkaldte palæstinensiske kultur:

De konstante brud på menneskerettighederne i de palæstinensiske zoner, æresdrab, hadet mod vesten og Israel der bliver indoktrineret i de små skolebørn, kvindernes ringe forhold, den gennemkorrupte palæstinensiske administration og ikke mindst den kyniske brug af børn som selvmordsbombere og ’velvillige’ martyrer.

Selv om jeg ikke er enig i alle pointerne i bogen, og der som nævnt er nogen grad af gentagelse, så brænder forfatterens åbenlyse begejstring for historien og for de gode, illustrative og overraskende beretninger virkeligt igennem bogens cirka femhundrede sider.