I hundenes vold af Don Winslow

I hundenes vold er et brag af en spændingsroman og en voldsomt medrivende krønike om USA´s urene krig mod narkotika.

Gang på gang hører vi som små notitser i nyhedsstrømmen om USA´s kamp mod narkotika og om de utallige drab, der bliver begået i nabolandet mod syd, Mexico, af et virvar af rivaliserende narkobander. Vil man vide mere om emnet, er Don Winslows ekstremt blodige spændingsroman I hundenes vold god at blive klog af.

Den gennemgående hovedperson i I hundenes vold er den amerikanske narkoagent, Art Keller. Vi møder ham første gang i romanens bloddryppende åbning, hvor han befinder sig i Baja California i Mexico. Her beskriver han det uhyggelige syn af 19 mennesker, der er blevet skudt i småstykker, mens blodet sejler i gaderne. Så er tonen i det videre forløb ligesom slået an.

Romanen springer fra åbningsscenen i 1997 i Mexico frem og tilbage i tid og sted. Og i alt strækker romanen sig over tredive år begyndende med operation Condor i 1975, der markerede startskuddet til USA's aktive kamp mod narko i Mexico.

Vi møder gennem romanen et sandt virvar af mennesker og steder så mange, at det ind i mellem kan være lidt svært at skelne personerne fra hinanden. Vi møder fattige valmuedyrkende bønder, rige luksusludere, skrupelløse mexicanske narkobaroner, en godhjertet præst og mere eller mindre korrupte strømere og embedsmænd.

Alle i romanens store persongalleri har dog det tilfælles, at de frivilligt eller ufrivilligt bliver inddraget i og påvirket af USA´s krig mod narkotika.

Som handlingen skrider frem, går det langsomt op for hovedpersonen Art Keller og dermed for læseren, at den amerikanske regering måske ikke er stort bedre end de narkobaroner, den påstår at ville bekæmpe.

På grund af den nervepirrende historie, de mange veltilrettelagte cliffhangers, det slagkraftige, korte og koncise sprog vendte jeg side efter side med tilbageholdt åndedræt, sådan at jeg, først da jeg var færdig med bogen, lod mærke til, at den altså er på 621 sider!

Don Winslow er en spændingsforfatter, der kan sit kram. Og ønsker man efter endt læsning flere hårdtpumpede machofortællinger fra samme skuffe, kan hans anden roman, der er oversat til dansk, Frankie Machines sidste vinter, også varmt anbefales.