Ikke dø, Sophie af Karsten Alnæs

Den fremragende norske historiefortæller Karsten Alnæs har skrevet en spændende, fortættet historisk roman om mordet på ærkehertug Franz Ferdinand og hans hustru Sophie. Skuddene i Sarajevo kastede Europa ud i 1. verdenskrig, tragedien, der kostede millioner af menneskers liv og lagde den gamle verden i grus.

Den norske forfatter Karsten Alnæs har et omfattende og alsidigt forfatterskab bag sig, der indeholder skønlitterære værker såvel som faglitteratur. I Norge er han en meget populær forfatter, der har modtaget adskillige priser for sine værker. 

Han har ikke mindst vundet et stort publikum ved sit populærvidenskabelige formidlingsværk i fem bind, ”Historien om Norge” og internationalt også med sit 4 binds værk, ”Historien om Europa”, der er en kulturhistorisk vandring gennem Europas historie.

Et værk der udmærker sig ved dets fokus på det enkelte menneskes liv og dagligdag, og som med udsøgt øje for den gode fortælling leverer levende og vedkommende historieformidling.

Også I hans skønlitterære virke er der sans for den historiske detalje, og mange af hans værker er placeret i fortiden og bærer præg af et indgående kendskab til historie.

Det gør sig også gældende for de eneste to romaner, der er blevet oversat til dansk: ”Troldbyen”, der foregår i Kristiania (Oslo) i begyndelsen af det 1900 århundrede, og ”Sabina” der er en biografisk roman om den russisk-jødiske psykiater Sabina Spielreins.

”Ikke dø, Sophie” der udkom i 2009, er ikke oversat til dansk, men eftersom den er skrevet på bokmål burde læsningen ikke give nogen problemer for en dansker.

I romanen følger vi dramaets fem hovedpersoner fra de vågner om morgen, til de skæbnesvangre skud falder nogle timer senere. Vi kommer ind i hovedet på såvel ofrene, Franz Ferdinand og Sophie, som på de tre unge serbiske gerningsmænd, og romanen klipper effektivt mellem fortællingens personer, sådan at vi får belyst de samme begivenheder fra fem forskellige perspektiver.

Samtidigt med handlingsforløbet får vi oprullet personernes forhistorie, og den politisk højspændte situation de befinder sig i. Det er dygtigt gjort i en roman, der kun er på 218 sider, og Alnæs formår på bedste vis at gøre alle personerne levende og indfange deres vaklen mellem tvivl og vilje til at overvinde deres frygt.

Ligesådan indføres læseren kyndigt i det storpolitiske drama, der omgiver aktørerne uden det på nogen måde føles som en trist historieforelæsning, men tværtimod ved effektivt at lade det ´lille´drama spejle det store.

Jeg blev grebet af det ufravigelige i det skæbnefællesskab, som fortællingen spinder mellem de fem personer. I sær den tragiske historie om den sympatiske, belæste, liberale, men tilbagetrukne ærkehertug Franz Joseph, der ganske mod sin vilje ender som tronarving for et kæmpe rige i frit fald, og som væmmes ved den forstilte og dekadent habsburgske hofkultur, og som kun i sin tjekkiske kone Sophie, der ikke er af ædel byrd og derfor ringeagtes, kan finde noget ægte og elskeligt. Men også attentatsmændenes historie er spændende fortalt med skarpt psykologisk indblik.

Det højstemte sprog i romanen virker ganske overbevisende, og Karsten Alnæs har med ”Ikke dø, Sophie” skrevet en troværdig, indsigtsfuld og virkelige spændende historisk roman om mordene i Sarajevo, der ved romanens indre blik føjer et nyt element til en allerede kendt begivenhed, nemlig historien om de fem personers indre liv, og deres oplevelse af de dramatiske begivenheder.

 Jeg kan på det varmeste anbefale romanen til alle med interesse for historiske romaner og for 1. verdenskrig i særdeleshed.