In the Garden of Beasts, I Ondskabens have af Erik Larson

Sildig opvågnen

 Spændende og noir-agtig-stemningsmættet, virkelig historie om den amerikanske ambassadør i Berlin i 1933, William E. Dodd, hans idelig flirtende datter Martha, og deres møde med ledende nazister.

Gennem de to amerikaneres øjne oplever læseren de høj-dramatiske begivenheder, der udspillede sig i 1933 og 1934, og som banede vejen for at Hitler kunne samle al magt om sin person. Det er en historie om en naiv og eftergivende omverden, der ikke ville se, ikke ville høre, ikke ville tale, mens tid var. Og også for de to hovedpersoner er der tale om en art negativ udviklingshistorie: fra forståelse og begejstring til forfærdelse og væmmelse.

Erik Larson

Den amerikanske non-fiction forfatter Erik Larson har skrevet tre New york Times non-fiction bestsellere: Isacs Storm, Thunderstruck og The devil in the white city. Sidstnævnte skal efter planen filmatiseres med Leonardo DiCaprio i hovedrollen.

Larson skriver, efter hvad jeg kan forstå, meget læseværdige og nervepirrende historiske beretninger, der gerne fletter to umage par sammen - som det skulle være tilfældet med The devil in the white city, hvor historien om arkitekten bag verdensudstillingen i Chicago i 1883 kombineres med den hårrejsende fortælling om massemorderen Dr. H. H. Holmes, der få blokke fra udstillingen indrettede et horror- hotel komplet med krematorium og dissektionsborde! Vist ikke noget for sarte sjæle.

To amerikanere i de brune monstres have

In the garden of Beasts er fra i år, og det er den første, men helt sikkert ikke sidste bog, jeg læser af Larson. Larson kan med sin skarptslebne fortælleform, og flittige brug af retoriske virkemidler som cliffhangers, suspense og forudgribelser minde om danske Peter Øvrig Knudsen, og han deler da også dennes forkærlighed for at fortælle den store historie gennem enkelte, velvalgte individer.

Larsons valg af personer og perspektiver medvirker til, at den måske ellers velkendte `store´ historie om Hitlers endelige og totale magtovertagelse af læseren opleves som levende, dramatisk og på ingen måder uafvendelig - og så tilføjede beretningen hvert til fælde mig megen ny viden især om det amerikanske perspektiv på nazismen, Hitler og hvad der af de amerikanske embedsmænd omtaltes som `jødeproblemet´.

Bogen læses ubesværet som en spændingsroman, uden det virker forsimplende, forceret eller belastende. Man kan som læser næsten ikke lade vær med at komme med udbryde til bogens hovedpersoner, så at de kan få øjnene op for, hvad det er for ofte manipulerende og farlige personer, de indlader sig med.

William E. Dodd er 64 år gammel, da han modtager telefonopringningen fra præsident Roosevelt, der sender ham af sted til Berlin som ambassadør. Dodd er en aparte og - derfor hadet figur - i datidens kredse af højere embedsmand: Han er historiker af profession, og har kæmpet sig op fra fattige kår i North Carolina til en fast universitetsstilling.

Han er nøjsom, hårdarbejdende og rationel og takker ja til ambassadørstillingen, da han håber, det vil kunne give ham tid til at skrive sit livsværk: ”The Rise and fall of the old south” – men han skal blive meget klogere. Han håber at kunne gå uhildet til ambassadørjobbet og også se tingene fra Tysklands perspektiv: at de føler sig dårligt behandlet af en hævngerrig omverden; og så med fornuftens kraft at kunne komme i tale med de mere pragmatiske folk i nazi-riget.

Men hans sparsommelighed og lave byrd skaffer ham allerede fra begyndelsen mange fjender inden for ambassaden, der er vant til et liv i ekstravagant luksus og ødselhed. Med sig til Berlin tager Dodd sin kone, søn og så datteren Martha.

Martha er en romantisk digerspire, altid på jagt efter drama og spænding, og så har hun en ufattelig evne til at tiltrække sig mænds opmærksomhed. Hun har mange affærer kørende - op til flere på samme tid - og er på den led langt forud for sin tid.

Prince of darkness, Hitlers pianist og en russisk agent

Hun plejer venskab og har affærer med adskillige højtstående nazistiske mænd. Blandt andre har hun en affære med med Rudolf Diels kendt som `Prince of darkness´ og på daværende tidspunkt chef for Gestapo.

En meget kompleks og spændende person: intelligent, selvfølgelig ambitiøs, og nådesløs, men også med en form for samvittighed og en slags anstændighed. Han er ved at blive dræbt i magtkampene mellem Göring og Himmler, og vidner efter krigen i Nürnbergprocessen mod nazisterne.

Desuden står Martha også i et forhold til den karismatiske Ernst Hanfstaengl `Putzi´, der har gået på Harvard, har amerikansk mor og har den opgave at spiller piano for selveste Hitler, når denne trænger til at slappe af oven på en hård dag.

Putzi forsøger på et tidspunkt at agere Kirsten giftekniv mellem Hitler og Martha! Senere har Martha en lang affære med en efter alt at dømme russisk spion fra NKVD, Boris. Martha lever livet farligt og kompromitterer sin far alvorligt med sin `obskøne´ livsførelse.

Endelige faldt pfennig´en og USA´s politik overfor nazi-regimet

Dodd og Martha møder alle nazi-spidserne i officiel eller privat sammenhæng, og de hører konstant beretninger om overgreb, tortur og terror. Men ikke før de lange knives nat i 1934 (begivenheden og atmosfæren i Berlin op til er beskrevet med nervepirrende gru) falder det brune skæl fra deres øjne, og de bliver nu begge arve nazi-modstandere.

Dodd advarer nu i kraftige vendinger mod appeasement- politikken og mod Hitlers krigeriske ambitioner. Noget der dog, som han selv gjorde, da han ankom til Berlin, fejes af banen i USA som stærkt overdrevent og som unødvendig provokation af nazisterne.

USA er optaget af sine egne problemer, har trukket sig tilbage i isolationisme, og det vigtigste for præsidenten er at få tyskerne til at betale de mange penge tilbage, som de har lånt af USA. Desuden er landet (og Dodd og Martha også!) præget af en ubehagelig og ganske stærk antisemitisme – 41 procent i 1930ernes USA mente, at jøderne havde for stor indflydelse. Desuden florer en naiv tro på, at ingen moderne statsmand ville handle, som rygterne siger, Hitler gør.

Denne tilbageholdenhed overfor tyske aggressioner får jo desværre forfærdelige konsekvenser, men også den rationelle Dodd bliver nedbrudt af Hitlers irrationalitet, magtkampene på ambassaden, tilsværtningen af hans person, og det at ingen vil lytte til hans advarsler. Og han dør afsvækket og bitter i USA uden at have færdiggjort sit værk om The Old South.

Intriger, magtkampe, spioner, kærlighed, terror og storpolitiske omvæltninger set gennem én, udefrakommende families øjne, lyder måske som ingredienserne i en lovlig kulørt roman, men det er altså den meget velfortale, virkelige historie om den amerikanske ambassadør og hans sværmeriske datter.

Titlen kan naturligvis opfattes metaforisk, men også bogstavelig talt boede Dodd-familien iThe Garden of Beasts nemlig i Tiergartenstrasse 27a.