Jolie Blons Blues nr 12 i Dave Robicheaux-serien af James Lee Burke
’Åh ja, tak fordi De nu har vist mig alle menneskehedens høje idealer. Lad mig nu vise Dem kælderen’ (Sigmund Freud)
Jolie Blons Blues
En ung sort cajunmusiker Tee Bobby Hulin bliver mistænkt i forbindelse med to meget brutale kvindemord. Men når alle er enige, tvivler enspænderen Dave Robicheaux selvfølgelig. Og mens Dave graver dybere i sagen, dukker det ildevarslende og ildelugtende oldtidslevn af overvintret racistisk white trash ved navn Legion op. Han er inkarnationen af bibelsk ondskab.
Evil Knievel gone bad
Til trods for sine nu 74 år har Legion, den tidligere forvalter på familien LaSalles-plantager, stadig evnen intakt til at indgyde frygt og bæven, hvor end han viser sig.
Og hans speciale er at ydmyge sine ofre, så selv ikke helligvand kan fjerne den ramme stank af nikotin, råd, fornedrelse og ondskab som ætser sig ind i huden på ofrene – hvilket Dave også mærker på egen hærdede krop, så den sammenbidte og latente aggressivitet, han altid kæmper for at holde i ave, eksploderer i et dæmonisk rød-sort raseri af vold og selvtægt, alkoholtrangen stiger op fra ormene i maven, og længsler om destruktion, skibskatastrofer og pludselig død hjemsøger hans plagede hoved:
Jeg havde aldrig følt mig mere alene i mit liv. Endnu engang brændte det i mig på en næsten seksuel måde efter at få fingrene rund om skæftet og ind i aftrækkerbøjlen på en svær, højkaliber pistol, lugte den skarpe kordit og rive mig løs fra alle begrænsninger, der var lagt om mit liv og klemte luften ud af mine lunger.
Og jeg vidste, hvad jeg måtte gøre.
Riddere med politiskilt og bøllehat
Med hjælp fra Cletus – Gøg og Gokke som de to blev kaldt i NOPD – og den hårdføre kvindelige kollega Helen Solieau, forsøger Dave at få hoved og hale i begivenhederne, der også involverer en underlig bibelsælger, der slæber rundt på en kuffert på en rulleskøjte; medlemmer af mafiaen; en gammel sag om en myrdet journalist; LaSalle den yngre; en anklager, der går til sagerne med en ufordragelighed som en kistemager med en sømpistol; og en sort ældre kvinder, som i forne tider arbejde på bomuldsplantagen.
Ridderen Don Quijote alias den moralsk anfægtede Dave Robicheaux med sin tro væbner Sancho Pancho alias Cletus Purcel må i deres kamp for retfærdigheden tage særdeles ufine metoder i brug i en beskidt og korrupt verden, hvor idealerne har trange kår.
Kaliber 45eren er lanse og vreden er skjold mod den dæmoniske ondskab, der ikke bare er en ydre, men også er en indre fjende.
Plottet er mindre vigtigt, og det fylder ikke så meget i denne voldsomt dystre roman. Det er nærstudiet af den/det ondes natur, der er i fokus, og den urene ånd Legion er et særdeles ubehageligt bekendtskab..
Nok engang en meget veloplagt og herligt velskrevet roman fra mørkets mester.