Kureren af Kjell Ola Dahl

Gråmeleret og omstændelig norsk krimi om mord, hævn og gengangere fra 2. verdenskrig.

Handlingen i Kjell Ola Dahls Kureren foregår på tre forskellige tidsplaner: i nutiden, i 1967 og så under den tyske besættelse af Norge (1942). I begivenhedernes centrum befinder sig den jødiske kurer Ester Lemkov, hendes veninde Åse og dennes kæreste, Gerhard Falkum, modstandsmand, kommunist, og frivillig i Den Spanske Borgerkrig, med hvem Åse har en datter.

The Damn War

Da Esters far bliver taget af Gestapo, og hun selv efter et angiveligt angiveri blot er et knækket næsehår fra at lide samme skæbne, flygter hun til Sverige, hvor hun støder på modstandshelten Gerhard, der af myndighederne står under mistanke for blændet af jalousi at have kvalt Åse.

Med dette mord in mente, springer vi til 1967, hvor den ellers formodede afdøde Gerhard går ganske levende rundt i Oslo og grangiveligt leder efter datteren, Turid.

Men er det mon den virkelige grund til at Gerhard Falkum – rimer mistænkeligt på falsum – er vendt tilbage til Norge, spørger folk, der kender ham tilbage fra krigsårene. Tiden er moden til at de nærmere omstændigheder i det nu mere end tyve år gamle drab kan afdækkes.

På nutidsplanet befinder Åses datter Turid sig. Hun genkender i en avis, det sidste kære minde fra den afdøde moder: et smykke der naturligvis spiller en ikke helt uvæsentlig rolle i historien.

Ordforstoppelse

Sådan mere eller mindre kan historien i store træk ridses op. Det skulle der vel nok kunne komme en ganske spændende historie ud af, skulle man tro. Men ak, sproget er så gabende (u)realistisk kedeligt, og de mange følelser udlægges så pædagogisk omhyggeligt i stavepladeform a la ’Hun kunne mærke, at han var ked af det’, ’Sverre kan se, at Gerhard må beherske sig. Han kan næsten høre, hvordan manden på stolen tæller til ti, før han svarer. ’ Og så videre og så videre.

Alligevel er det det ligegyldige fyld, ophobningen af banale dagligdagsdetaljer, jeg fandt mest frustrerende, når de, som tilfældet er, hverken fører plottet videre eller tilføjer speciel megen historisk autenticitet til handlingen. Her følger blot et eksempel på, hvordan pedantisk ordophobning dræber tilløb til spænding, da Esther agerer cykelkurer med illegale blade i lasten i det tyskbesatte Oslo. Hvem kan kæmpe sig over denne mur af tekst?:

Hun sætter venstre fod på pedalen, sparker fra, sætter sig op på cyklen og triller ned mod Slotsparken uden at se sig tilbage. Hun nærmer sig krydset ved Parkveien, bremser, for det tilfælde at der skulle komme biler. Der er ingen i syne. Svinger til venstre. Sætter farten op, runder parken, må bremse op for en mand, der løber over gaden, inden hun med vind i håret kører videre ind af Sven Bruns gate. Bremser ned af bakken, sagtner farten endnu mere for at klare svinget til højre ad Pilestredet. Der kommer et hul i skydækket, og hun får sol i ansigtet. Lav sol, oktobersol. Hun kigger hurtigt ned på nederdelen. En plet. Hun bøjer sømmen for at skjule den. Benene blottes til over knæene og hun hører et flertonet pift. Drejer hovedet. Får øje på to tyske soldater, som står på hjørnet og hujer. Hun er lige ved at miste balancen igen men undgår det og trækker nederdelen ned igen. Mere pift. Hun svinger ind i gården. Bremser. Står af cyklen. Stiller den op af muren. Bliver stående og trækker vejret gennem munden, mens hun lytter. Hun tæller indvendig. Ser samtidig på gården med bunker af vådt løv og indsnuser lugten af brændt koks. En skade hopper fra låg til låg på skraldespandene, flakser med vingerne og forsvinder. Ester holder vejret for at kunne høre alle lyde. Men der foregår ingenting i porten, ingen skridt, Heller ikke i gården. Hun ser sig hastigt om og går hen til den nærmeste skraldespan og murstenen, som ligger op ad muren bag den, Hun holder vejret for at slippe for den rådne stank fra skraldespanden. Så sparker hun hurtigt skoen af, tager papirerne ud af den og skjuler dem under murstenen, tager skoen på igen og kan ikke komme hurtigt nok ud af gården.

… og det kan denne læser heller ikke. Kjell Ola Dahls tekst er tung og stiv som størknet cement, og
derfor murer den snarere læseren ude end inde.

Kjell Ola Dahl modtog Brageprisen samt Rivertonprisen i 2015 for Bedste Norske Krimi for Kureren.

I Riverton-juryens begrundelse for valget af netop Kureren indgår ord som vidende, intelligent, troværdig og pålidelig.

Kureren
af Kjell Ola Dahl
351 sider
oversat af Ilse M. Haugaard.
Udkommer 26. august 2016 på Modtryk