La noche del diablo af Miguel Dalmau

En dokumentarisk roman om en døende præsts grufulde erindringer under Den spanske borgerkrig på Mallorca. Det er en overbevisende og provokerende fortælling om svigt af medmenneskelige idealer og ondskabens dunkle fascination i form af den italienske greve og fascistiske leder Arconovaldo Bonacorsi, kaldet Rossi.

’La vida no está hecha para los cobardes, padre. Aquel que se convierte en una fiera se libra del dolor de ser hombre’ (’Livet er ikke for kujoner, fader(præst). Den der gør sig til et rovdyr slipper for smerten ved at være menneske’)

Mørkets hjerte på Mallorca

På et tuberkulosesanatorium på Mallorca i 1946 ligger Julián Alcover ensom og venter på at døden skal udfri ham fra hans smerter såvel som for de tyngende erindringer om skyld og svigt i de grusomme begivenheder, der udspillede sig på øen under den spanske broderkrig.

Det store spørgsmål, der piner Julián, er, hvorledes det kunne gå til, at han som en guds tjener gik i djævelens sold og lukkede øjnene for grusomme lidelser og alskens udspekulerede pinsler? Herom drejer fortællingen, og i centrum rejser mørkets fyrste sig, den imposante, karismatiske satyr, grev Rossi.

Da borgerkrigen brød ud i 1936 faldt Mallorca med det samme i de oprørske nationalisters hænder, men efter nogle uger landsatte republikken soldater, og luftbomningen blev intensiveret. Udfaldet var uvist indtil nationalisterne fik en hånd fra Mussolinis fascister, der sendte den rutinerede, jernhårde fascistiske organisator grev Rossi.

Sammen med en mindre lille gruppe af mallorcanske adelige går han i gang med at hverve unge til den fascistiske milits. De egentlige kampe på Mallorca er snart overstået med sejr til fascisterne, men den lange nat med vold, terror og rædsler er først lige begyndt.
Nu skal der renses ud, som Rossi klinisk udtrykker, det.
Italienerne har reelt al magten, og Mussolini er ikke langt fra at annektere øen.

Fra biblioteket til mørket bag klostrets mure

Julián lever ved borgerkrigens udbrud en beskyttet tilværelse bag klostrets høje mure fordybet i tunge bøger. Hans italiensk kundskaber bliver afgørende for historiens gang, i det Rossi har brug for en personlig assistent der behersker italiensk såvel som spansk.

Og således begynder Juliáns mørke færd i skyggen af den grufulde fascistiske manipulator. Refleksionens ånd bliver ydmygt tjener for handlingens mand, og det mørke hjerte sidder ikke bare i Rossis gladiatorbryst, men har også plads i Juliáns hulbrystede humanisme.

Selvom det er stærke sager, der berettes om, drages man som Julián modvilligt ind af fortællingen og ind mod det nuancerede portræt af det nådesløse og selvforherligende magtmenneske, grev Rossi, vis karisme, selvdisciplin og stålsatte vilje uundgåeligt indfanger Julián.

I den italienske greves selskab kan han næsten føle sig opløftet og let - befriet for refleksionens tågebanker. Selvom han, hvert til fælde over for sig selv, bedyrer, at han afskyr grevens mange seksuelle eskapader, morderiske udrensninger og bevidste dyrkelse af de laveste instinkter, svigter han, og siger ikke fra, men udglatter og undskylder længe fascisterne ukristelige, anti-humanisme med propagandaen om, at der er de ugudelige, Moskvatro republikaneres samfundsomstyrtende hærgen, der bærer hele årsagen til miseren.

Troværdig og provokerende

Det der gør bogen til en stærk læseoplevelse er, at den (tilsyneladende, Julián afslører nok mere end han er klar over) er tro og troværdig som en katolsk præsts fortælling. Juliáns kristne livssyn farver på provokerende subjektiv vis fremstillingen, så Mallorca i hans beretning før borgerkrigen var et sandt Edens have, med gode, gudfrygtige og simple mennesker, der blot ønskede sig at leve i fred med hinanden og Gud. Republikken, uordenen og ondskaben var noget udefrakommende – eller sådan ønsker, han i hvert til fælde at det forholdt sig, men hans beretning og pinsler mange år efter fortæller en helt anden historie.