Lev om natten af Dennis Lehane

Boston-noir. Den givne dag var første bind i Dennis Lehanes stort anlagte amerikanske historiefortælling, og nu er andet fritstående bind udkommet med titlen Lev om Natten. Det er The Godfather møder Boardwalk Empire, når Lehane udfolder den stærkt medrivende fortælling om unge Joe Coughlin, der selv om han er søn af en højtstående politimand vælger at leve i mørket i 1920ernes underverden befolket af gangstere, spritsmuglere og femmes fatales.

En ærlig forbryder i Boston

Handlingen udspiller sig til at begynde med i forfatterens hjemby, Boston. Det er her Joe Couglin til familiens og særlig faderens store fortrydelse slår sine folder som småkriminel. Faderen er højtagtet politimester, men det er mange år siden den yngste søn Joe gennemskuede faderens og verdens forstillelse: som tilsyneladende alle andre er også Thomas Couglin dybt korrupt.

Et sådant hykleri er ikke Joes kop rom, han vil ikke vide af den skinverden, og i sin egen selvopfattelse er han noget så sjældent som en ærlig forbryder; en der stiller sig uden for love udformet af langt større forbrydere: de korrupte politikere.

Pige, pansere, panik

Derfor slår ireren Joe sig sammen med to italienske barndomsvenner, og de arbejder sig langsomt op i den kriminelle underverden. Men der går rav i den, da kølige Joe møder kønne Emma Gould, som tilfældigvis og uheldigvis også deler seng med den lokale storgangster Albert White. Et væbnet røveri løber af sporet, og da politiet i hidsig fart med blyspruttende Tommy Guns ud af sidevinduerne jagter Joe og hans medsammensvorne, resulterer det i tre dræbte politifolk og Joes tilfangetagelse. Efter al sandsynlighed er lyset også gået ud for Emma Gould, og flammen dermed slukket for Joe.

Han ryger i fængsel, men får strafnedsættelse, da hans far afpresser dommeren, efter først selv at have gennemtævet sønnike, og dernæst sørget for at også de underordnede betjente deler gavmildt ud af knippelsuppe til den faldne søn.

Joe får fem år på vand og brød. Det kræver sin mand at overleve i datidens fængsler, hvor de forskellige bander forgriber sig på nye indsatte og tvinger dem til at arbejde for sig – det er school of hard knocks, og Joe kommer under ufrivillig ’beskyttelse’ af Maso Pescatore en stor gangsterkanon, der arbejder direkte under selveste Lucky Luciano, der har mafiasæde i New York.

I tropehede Tampa lurer farerne allevegne

Joe får også tid til at pudse sit intellekt og gennempløjer alle fængselsbibliotekets klassikere. Da han kommer ud, bliver han af Pescatore sendt til det fugtigvarme Tampa, hvor han skal sørge for at rommen strømmer uhindret fra Cuba til Pescatores smugkroer.

Racismen, KKK og vækkelsesprædikanter fylder meget i det depressionsramte Tampa og gør livet yderligere hårdt for negrene og latinoerne. En fyrig cubansk kvinde med eksotiske former og idealisme på hjernen sparker benene væk under den storsvedende irer. Og ikke overraskende ender de to som et par. Joe ønsker delvist at forlade den farlige underverden, nu han har kone og barn og er bosat på Cuba, men sådan spiller jazzklaveret bare ikke.

Det er et lukrativt marked, Joe har sat sig på, der er mange fjender og rivaliserende bander, der med begærlige øjne lurer på chancen for at tage en ordentlig luns. Man kan ikke stole på nogen ej heller dem tætteste på, så det er mere end svært at bevare et køligt overblik i varmen, særligt da kampene for alvor bryder ud, og vi nærmere os den hæsblæsende finale.

Medrivende historiefortælling

Det er en rigtig drenge/manderoman med hårdkogte, men dog troværdige gangstere, farlige kvinder, et medrivende plot og en rigtig spændende historiefortælling. Lev om natten er mere noir og mere handling end det foregående bind. Beskrivelserne af Joes kamp for at overleve i fængslet er nervepirrende, og indfanger overbevisende hans dilemma: at for at overleve i en verden af rovdyr, må man selv forhærdes og forvandle sig til en skånselsløs panter.

De moralske kvababbelser og eksistentielle overvejelser, som Joe slås med, bliver ikke forløst lige elegant hver gang. Dialogerne kan her godt virke noget kunstige og bryde med personernes ellers overbevisende ordvekslinger, som bliver holdt i den som regel kortfattede hårdkogte stil; underspillet og kynisk.

Når man først er gået ombord i romanen, er den virkelig svær at slippe, og så må natten muligvis inddrages i fiktionens tjeneste.
Romanen vandt Edgar Award i 2013.