Løb af Jean Echenoz

Kluntet og uspændende biografisk roman.

Biografisk roman om det tjekkiske løbefænomen og tredobbelt OL-guldvinder, Emil Zápotek, der først begyndte at løbe, da nazisterne tvang ham til det, og som sidenhen ufrivilligt blev brugt i kommunisternes propaganda.

Det interessante biografiske stof bliver aldrig forløst i bogens kedsommelige distancerede fortællerform. Og så er oversættelsen simpelthen jammerlig kluntet. Den fremstår som en sproglig ubearbejdet google-oversættelse uden sans for forskelle fransk og dansk imellem.

Modvillig løber

Historien om langdistanceløberen Emil Zápotek, er en historie om et menneske og et land, Tjekkoslovakiet, der blev mast under det 19. århundredes store menneskefjendske ideologier: nazismen og kommunismen. Emil Zápotek havde som barn og ung mand ingen interesse overhovedet for sport og løb, ja faktisk følte han foragt for sportsudøverne.

Han arbejder på en ildelugtende skofabrik og drømmer om en karriere som kemiker. Men så en dag vælter den store verden ind over den lille søvnige provinsby Zlin, hvor Emil bor, i skikkelse af tyske militærmotorcykler og lastbiler.

Et redskab i den kommunistiske propaganda

Den tyske invasion kommer til at ændre Emils bane: han bliver presset til at deltage i et løb, og det bliver hans skæbne. Det viser sig, at Emil både har talent for løb og er villig til at benytte sig af ekstreme træningsmetoder for at kunne yde maksimalt.

Han bliver efter krigen et stærkt symbol på den tjekkiske udholdenhed og styrke, hvilket den kommunistiske propaganda ikke er sen til at benytte sig af.

Zápotek er beviset på den kommunistiske verdens overlegenhed og kraft. Men han er i kommunisternes øjne bare et redskab, der skal rette ind efter den korrekte politiske linje. Så da han træder ved siden af, kommer det til at koste ham dyrt.

Uden puls og poesi

Bogens forfatter Jean Echenoz skulle angiveligt være en stor og anerkendt forfatter i hjemlandet Frankrig, hvor han har vundet adskillige priser, men det forstår man nu ikke ud fra denne ene bog at dømme.

Handlingen virker som én lang opremsning af begivenheder, hvor den noget selvsmagende fortæller effektivt holder læseren på afstand af dramaet.

Men det værste er dog den fornærmende dårlige oversættelse smækfuld af uelegante undersættelser og laaange sætninger uden punktum med et hav af indskud. Ordene kan til nød genkendes som danske, men den franske sprogstruktur er bevaret, og det fungerer bare ikke.

Her er et eksempel på, hvordan den helt igennem uinspirerede fortællemåde tilsat automat-oversættelse, kvæler et hvert tilløb til handling eller læserindlevelse:

Alt det går der noget tid med, men så ordner det sig lidt efter lidt. Da Emil har studeret, så meget han kan, knyttes han til Kemisk Institut, og dér er der bedre. Selvom det kun drejer sig om at stå og lave cellulose i en iskold garage fuld af syreflasker, synes Emil, at det er meget bedre. Han ville selvfølgelig hellere være i laboratoriet og være med til at forbedre viskose eller udvikle kunstsilke, men indtil videre siger han, at han godt kan lide at være, hvor han her. Han kan så godt lide, at chefingeniøren, som er tilfreds med ham, opfordrer ham til at følge aftenkurserne på skolen. Der tegner sig langsomt en udmærket lille karriere som tjekkisk kemiker.

På fabrikken er der bare et problem: Beta vil gerne øge salget af deres sko, som de eksporterer til hele verden, hvad man godt kan forstå, og samtidig synes de ikke, at det er nok at have rationaliseret arbejdet så meget, det har kunnet lade sig gøre, de vil også med alle midler have deres navn kendt og bruger til det formål alle de former for reklame, de kan komme i tanker om. (!)

Det undrer mig oprigtigt, at forlaget overhovedet har valgt at udgive denne, emnet taget i betragtning, underligt blodfattige roman. Yderligere forundret er jeg over, hvordan en redaktør har kunnet lade dette slappe og ufærdige udkast til en oversættelse passere hele vejen til trykkeriet. Mystisk.

Løb af Jean Echenoz
133 sider, oversat af Hans Peter Lund
Lindhardt og Ringhof