Los asesinos del emperador af Santiago Posteguillo

Efter trilogien om Scipio Africanus har Posteguillo begået første bind af en planlagt trilogi om spanieren, Trajan, der som den første ikke-italiener blev romersk kejser.

Resultatet er blevet en fornem episk og mangestemmig roman med et helt igennem medrivende plot, der formår at fastholde læserens vågne opmærksomhed i løbet af de hen ved 1200 sider.

”Modificar el curso de la Historia es prácticamente imposible. Sólo unos pocos se atreven a intentarlo y solo uno entre milliones, siempre de forma inesperada para todos, es capaz de conseguirlo. Bienvenidos al mundo de Marco Ulpio Trajano”

(Det er næsten umuligt at ændre Historiens gang. Kun nogle få har modet til at gøre forsøget, og kun én ud af millioner vil rent faktisk lykkedes med sit forehavende. Og det vil altid ske på en måde, der overrasker alt og alle. Velkommen til Marcus Ulius Trajans verden.)

Begyndelsen er enden

Vi begynder lige på i år 96 e.Kr. med et dramatisk attentatforsøg mod den forhadte og paranoide romerske kejser, Domitian. Derefter springer romanen 33 år tilbage i tiden til år 63. e.Kr. under Neros regime, hvor de medsammensvorendes historie tager sin begyndelse.

Lidt efter lidt kommer vi til at kende de forskellige attentatmænd og således deres individuelle motiver for mange år senere at ville sætte livet på spil i forsøget på at dræbe tyrannen Domitian.

Rom bragt til live

Vi møder et enormt persongalleri bestående af blandt mange andre: tvivlrådige prætorianere; rådgivere, der er faldet i unåde, generaler, der forsøger at undgå kejserens misundelige blik og hyppige giftforsøg og muskelpumpede og blodtilsølede gladiatorer, der i Circus Maximus må kæmpe for folkets gunst.

Vi transporteres på det nærmeste rundt i hele Romerriget: Fra Spanien, Germanien, Palæstina, til Donau og Dakien, og så selvfølgelig vidt omkring i de snævre gader i imperiets hjerte.

Siderne er indhyllet i en nærmest følbar atmosfære: fra den stramme lugt i de steghede romerske gader, den infernalske, øredøvende larm fra gladiatorkampene til den vammelsøde vin på kejserens morderiske tunge.

Posteguillo formår at holde styr på såvel det komplicerede kriminalistiske plot som det enorme persongalleri. Forfatterens sans for spænding og sceneskift er ligeså uhyre veludviklet.

Når nok er nok
Bogen viser magtens psykopatologi, terrorens inderste væsen, og sætter den overfor den enkeltes integritet, værdighed og mod. Og det tematiske indhold sammen med romanes struktur og neglebidende plot gav mig noget af den samme læseoplevelse, som da jeg læste Mario Vargas Llosas eminente, brutale diktatorroman, Bukkens fest.

Los asesinos del emperador er i mine øjne en kæmpebedrift og en virkelig stor læseoplevelse. Jeg vil virkeligt se frem til at læse næste bind, når det udkommer til efteråret.