Lykkebarn med far af Christoph Hein

Hvor end den unge Konstantin drager, indhentes han af faderens mørke ugerninger i Christoph Heins seneste roman på dansk

At flygte fra sin skygge

Man kan flygte et helt liv, men alligevel ikke undslå sig fortiden, synes Christop Hein at sige med sin roman om Konstantin, der som barn får at vide, at han er et lykkebarn. For mens han stadig lå i sin mors mave, reddede han, i det hun var højgravid, hende fra at blive arresteret og overfaldet af de russiske tropper, der efter krigen nu var de nye herrer i Tyskland.

Faderen, som Konstantin aldrig har mødt, blev henrettet i slutningen af krigen af polske partisaner for de krigsforbrydelser, som han havde begået som SS-brigadefører.

For moderen kommer det som et chok, hvad hendes mand har fortaget sig under krigen, og hun beslutter sig for at ændre efternavnet tilbage til Boggosch for både hende selv og hendes to drenge.

Fortiden er noget, man ikke taler om derhjemme, men i skolen i det nyoprettede DDR, lader lærerne sjældent en chance passere for at tvære faderens nazistiske ugerninger ud i ansigtet på Konstantin og broderen Gunhardt .

Gunthard, der er sin fars søn, nægter at tro på de ting, der fortælles om faderen, men tror snarere, tilskyndet dertil af farbroderen, Reinhardt, en overvintret nazist bosat i Vesttyskland, at det blot er løgn og kommunistisk bagvaskelse.

Konstantin, der er sin moder tro, lider derimod under de konstante anklager og faderens tunge åg, som han ikke får lov at vriste af sig.

Moderen, der er uddannet sproglærer, har ikke længere lov til at undervise i gymnasiet på grund af ægteskabet med en krigsforbryder, og hun må derfor i stedet ernære sig selv og familen som hushjælp og vaskekone. Hun videregiver dog sin passion for fremmedsprog til Konstantin, der lærer at tale både fransk, russisk, italiensk og engelsk .

Mørke midt på dagen i Marseilles

Trods topkarakterer får den videbegærlige Konstantin ikke lov til at komme i gymnasiet på grund af sit faderlige ophav, som altid vil være lænket til ham i skikkelse af den sagsmappe, som følger en overalt i det kommunistiske samfundssystem.

Konstantin nægter at gå i lære som snedker og flygter i stedet til Vesttyskland og derfra videre til Marseilles, hvor han i Fremmedlegionens Legio Patria Nostra håber at finde et ’ fædreland’, der vil vide af ham uden at skelne til ophavet og fortiden.

Sådan kommer det dog ikke til at gå, og i stedet finder Konstantin arbejde i et antikvariat drevet af tidligere modstandsfolk. De tager vel i mod ham, men selv her i det franske formørker faderens lange skygge den stærke Middelhavssol .

Derfor og drevet af hjemlængsel beslutter Konstantin sig for at tage tilbage til DDR på et tidspunkt, hvor alle andre eller har travlt med at komme ud af landet.

Det bliver selvsagt en kamp, da han kommer tilbage, for regimet ser med mistanke på en, der har været udenlands, og Konstantin må kæmpe med både store personlige sorger såvel som regimets nidkære og konstante benspænd helt frem til kommunismens fald.

Et vidnesbyrd

Bogen ligger noget knirkende ud i nutiden, hvor den pensionerede gynmasierektor, Konstantin Boggosch skal nødes unødvendigt meget til at erindre, således at fortidsdelen kan tage sin begyndelse. Nutidsdelen virker temmelig konstrueret, og man venter utålmodigt på, at den egentlige handling skal tage sin begyndelse.

Fortællingen om Konstantins vej og kamp for at frigøre sig fra fortiden, er begivenhedsrig og oplysende – som et sandt og klogt vidnesbyrd om, hvordan livet kunne tage sig ud for en søn af en nazistisk krigsforbryder i DDR -.

Det til trods, gør den monotone fortællerstemme, der temmelig neutralt refererer begivenhederne - endda i datid-, som var de sket for en anden end ham selv, bogen til en noget upersonlig og samtidig distanceret størrelse. Lidt ligesom en meget sober, men også lidt tør historisk redegørelse.

Lykkebarn med far af Christoph Hein
Oversat af Anneli Høier fra tysk
496 sider
Gyldendal