Manden fra Albanien, en roman om et forræderi af Magnus Montelius

Spændende spion/krimi-debutroman af Magnus Montelius dykker ned i den svenske venstreradikalisme i 60erne og frem til jerntæppets fald.

Forandringens vinde

Vi er i Sverige efteråret 1990. Europa er nok engang i forandring. Det, som ingen turde håbe på, sker nu med en rivende hast: de forarmede kommunistiske regimer vælter på stribe.

I smørhullet, Stockholm, dratter en mand ned fra en terasse og dør. Han bærer et albansk pas på sig, men de albanske myndigheder nægter et hvert kendskab til manden. Enten lyver de albanske myndigheder, eller også må passet være forfalsket.
Og er der virkelig tale om selvmord, eller blev den mystiske afdøde skubbet ud i den varme efterårsluft?

Forræderi på alle planer

Politiet mener at sagen er simpel, ligetil og ikke behøver videre efterforskning, men den fallerede journalist på 7Plus, Tobias Meijtens, bogens hovedperson, kommer tilfældigt forbi ulykkesstedet og får snart fornemmelsen af, at der her ligger en historie begravet.
Tro mod sin journalistiske næse, og mod sin chefredaktørs formaninger, giver Meijtens sig i kast med at skille sandhed fra løgn i historien om manden fra Albanien.

Sporene fører snart tilbage i tiden til 1960’ernes Uppsala, til den politiske radikale venstrefløj, hvor en lille sammentømret flok af studenter dengang var særdeles aktive, og viser det sig, som tiden er gået, har de stadigt loyale medlemmer haft held til at lægge et røgslør over deres fortid, så de uden problemer har kunnet genindtræde i samfundet og nu beklæder magtfulde stillinger i det svenske samfund.

Sammen med den kvindelige reporter, Natalia, roder Meijtens op i en kompliceret fortid, som mange helst så uforstyrret. Og som historien skrider frem blotlægges lag for lag et mudret, ildelugtende væld af forræderi på alle planer: på statsligt såvel som på det personlige plan.

Flot debut

Bogen blander krimien med spionromanen, og det slipper debutforfatteren godt fra. Manden fra Albanien er lavmælt, realistisk spænding uden brag og bulder og Action Hemen, men byder derimod på gennemgående troværdige personkarakteristikker, gode tidsbilleder: opbruddet, det smuldrende jerntæppe i 90erne og sen 60ernes revolutionære vildfarelse.

Det store billede er på plads. Til gengæld er der i begyndelsen nogle steder, hvor det er smuttet med nøjagtigheden i detaljerne. For eksempel: hvordan kan den hjemløse mand, Sven Emanuel, i mørket på afstand genkende ’skyggens’ øjne, og beskrive hans blik? Hvorfor omtaler han den anden mand, manden fra Albanien, som sin ven uden at have talt et ord med ham?

Men altså, det er fundamentalt en spændende og velfortalt historie, der umiddelbart får mig til at tænke på en Leif davisen roman tilsat elementer fra Stig Larsson, heldigvis uden dennes betonfaste entydighed.