Pietr fra Letland og Mordet ved vejkrydset af Georges Simenon

Forlaget Rosenkilde og Bahnhof er i færd med at genudgive den belgiske forfatter Georges Simenons lange klassiske krimiserie med den parisiske kriminalkommissær Jules Maigret som hovedperson.De to romanersamlet i dette nysudkomne bind er begge fra 1931.

Stik piben ind og tænk!

Detektiven med den store fysik, filthat på toppen og pibe i mundvigen, Jules Maigret, er en stålsat enegænger, der mere følger sin intuition end traditionel politiefterforskning, når han opklare forbrydelser i den dunkle parisiske underverden.

I Pietr fra Letland er han på jagt efter den berygtede forbryder, Pietr, muligvis fra Letland, som Maigret får tip om er på vej til Paris. Men da kommissæren vil anholde Pietr, da denne ankommer til Gare du Nord i Paris, er fuglen fløjet, mens der på det ankommende togs toilet bliver fundet en død mand, hvis udseende svarer meget præcist til de oplysninger politiet har om den mystiske storforbryder.

Men er det virkeligt den legendariske Pietr, som efter i flere år at have drevet et lumsk spil med ordensmagten i adskillige lande møder sin banemand på et togtoilet, eller er det bare det næste nummer i en lang række af udspekulerede forsvindings-og forvandlingsnumre? Ja det mysterium må Maigret bryde sit store hoved med.

I mordet ved vejkrydset dukker et lig pludseligt op i et vejkryds lidt uden for Paris. Der viser sig, at det drejer sig om den jødiske juvelhandler Isaac Goldberg. Maigret er på pletten og sætter efterforskningen i gang, og han kommer snart i nærkontakt med beboerne rundt omkring vejkrydset. De er, som tænkes kan, slet ikke fine i kanten. Men hvad er deres mulige forhold og viden om den afdøde juvelhandler? – detektiven må have ild på piben og hovedet i blød i godt belgisk øl, mens han grubler videre over denne mørke sag om smugleri, svig og menneskeligt fordærv.

Skyggesiden af byernes by

Det mærkes, at bøgerne er fra en svunden tid: i det ganske adstadige tempo i opklaringsarbejdet, i den dystre grundtone af regntung misantropi, der dog næppe ryster en nutidig, forvænt læser, og i at privatlivet med dets mange krav til den mandlige hovedperson er stort set fraværende - og endnu ikke er blevet en forstyrrende faktor, som det kan det være i mange nutidige, hyberrealistiske krimier.

Stiger pulsen ikke voldsomt under selve opklaringsarbejdet, er romanerne til gengæld fyldt med store mængder parisisk lokalkolorit serveret i en fin, kortfattet prosa.