Romersk blod og Nemesis' arme, nr. 1 og 2 i Roma Sub Rosa-serien af Steven Saylor
Meget spændende, gennemresearchede og fermt fortalte historiske krimier fra det antikke Rom, hvor bander og slaver hærger, solen bager ned på byens brosten, og de eneste dråber, der falder, er tykke blodsdråber.
Underholdning og vellykket historisk fremstilling
De to første bind i den amerikanske forfatter Steven Saylors Roma Sub Rosa-serie kan varmt anbefales til såvel historiskinteresserede som krimi-fans. Bøgernes helt store force er nemlig deres lydefri sammensmeltning af kompliceret kriminalgåde med historisk fremstilling på et meget højt niveau ( på niveau med C.J. Sansoms Tudor-krimier).
Romersk blod
Vi befinder os i den første bog, Romersk blod, i Rom anno 80 f.v.t. og den frygtede, men nu ældede diktator, Lucius Sulla, er imperiets hersker. Seriens hovedperson, opdageren Gordanius, er lige vågnet op med en slem omgang tømmermænd, da en slave ved navn Tiro banker på døren.
Slavens herre, den endnu ukendte, unge advokat, Marcus Cicero, har brug for Gordanius' assistance i en uhyrlig sag om et påstået fadermord, der fra hovedstadens kriminelle underverden trækker tråde til det landlige Umbrien, og viser sig at være en næsten uigennemskuelig sag, hvor bedrag, forbudte lyster og ærgerrighed bare er nogle af ingredienserne.
Og Sullas proskriptioner, de lister over politiske fjender, der blev hængt op i Rom, er af ambitiøse og skruppelløse mænd blevet brugt til at rydde besværlige modstandere af vejen. Det, der i første omgang var en forsvarssag, kan nu afsløre korruption, dobbeltspil og drab, der når hele vejen op til toppen af den romerske magt pyramide.
Romerrigets for-og bagside
Selv om også Robert Harris (godt nok senere) også har skrevet om Cicero, hans opstigning og slaven Tiro, er Romersk blod en anderledes bog. Hvor Harris næsten udelukkende lægger fokus på de politiske magtkampe, der skildrer Saylor med stor indlevelse (også) det skidne, stinkende og overbefolkede Rom, hvor slaver lever under kummerlige kår, og de fattige må bo i usle rønner, samtidig med at de ufatteligt rige på Palatiner-højen, holder overdådige, lystige selskaber, mens begæret syder uden at kende til sociale skel.
Bøgerne er på en gang en lovsang af og et anklageskrift mod den på en gang storslåede, men også hårdhjertede og ildelugtende metropol.
Bøgerne behandler på fin subtil vis sagens og personernes mange nuancer. Læseren vil ved endt læsning sande, at en ting er Ciceros og ligesindedes veltalende, forblommede retorik, og en helt anden er den møgbeskidte politiske virkelighed.
Nemesis' arme
Gordanius' humanistiske øjne bliver spærret endnu mere op i bind to, Nemesis' arme, hvor Spartacus' slaveoprør i 72 f.v.t. danner baggrund for fortællingen. Efter udtrykkeligt ønske fra Roms rigeste mand, Crassus, bliver der sendt bud efter den dygtige opdager, og Gordanius må drage til Napoli-bugten og forsøge at opklare mordet på et af Crassus' familiemedlemmere. En meget grusom og nervepirrende beretning.
Ærgerlig mangel: Vagt fremstillet hovedperson
Bøgernes hovedperson, opdageren Gordanius, er desværre det svageste punkt ved de ellers fornemme historier. Gordanius er en fyrreårig, humanistisk indstillet romer. Han bor sammen med den egyptiske slave, Bethesda, i et forfaldent hus, han har arvet fra efter sin far.
Gordanius har en Sherlock Holmes' blik for detaljer og iklæder sin fortælling en let ironisk dragt. Det er faktisk alt, hvad læseren kan stykke sammen om bøgernes hovedperson(i hver tilfælde ud fra de to første bind), og det er for lidt.
I et snobbet romersk samfund, hvor slægten er (næsten) altafgørende for den enkeltes placering, er det mig ret uforståeligt, at Saylor ikke gør noget mere ud af Gordanius' fortid og utraditionelle valg af profession, der bringer ham i kontakt med samfundets bærme - noget de hovne patricer i den grad rynker på næsen af.
En noget ærgerlig mangel i nogle ellers stærkt underholdende såvel som oplysende romaner om det gamle, blodbesudlede Rom.
læs mere på forfatterens hjemmeside: http://www.stevensaylor.com/
