Swan Peak nr. 17 i Dave Robicheaux-serien af James Lee Burke

Hvorfor dvæle ved synet af brændende hytter?

’De oplysninger, jeg fik om Wellstonefamilien, kunne tyde på, at de stammede fra en anden tid. Men det gør de ikke. For en person fra USA’s sydstater er Wellstonefamiliens historie ikke så ukendt.
Deres grove og fattige baggrund, deres lejlighedsvise hensynsløse metoder og udbytningen af deres medmennesker er en slags overgangsriter, som er glemt i løbet af en generation, hvis det ikke går hurtigere.
Den kamptrætte ridder, der vender hjem til sit slot og trækker sit blodige sværd hen over stenen, behøver ikke redegøre for sine bedrifter. Hvorfor dvæle ved synet af brændende hytter i en bondelandsby, når man kan begejstres over hornene, der gjalder langs vejen til Ronceveaux?’

Bag Montanas blå bjerge

Det skulle være så smukt og dejligt i det naturskønne vestlige Montana ved Swan Peak. Derfor er Dave, konen Molly og bonkammeraten Clete taget på rekreation til Montanas blå bjerge med fiskestængerne pakket – et belejligt frikvarter fra oversvømmelserne og ødelæggelsen i Louisiana.

De tre er blevet inviteret til Montana af en af Daves gamle venner og en meget egenrådig pensioneret collegeprofessor og forfatter ved navn Albert Hollister. Han har en slående lighed med Roger fra novellen ’Vinterlys’ fra Jesus på dybt vand – og Albert er sjovt nok er ved at skrive på en anden af novellerne fra samme novellesamling nemlig ’Texas City, 1947’.

Men idyllen spoleres, da Clete uforvarende ved en simpel fejltagelse fisker på familiens Wellstones ranch, og to Gun Swingers tropper op med skarpladte våben og på det kraftigste lader forstå, at han har at forføje sig and hit the Road.

Og at de i øvrigt ikke har tænkt sig at lade fortiden hvile: den ene pistolsvinger arbejdede tidligere for mafiafamilien Giacano, og han har derfor et udestående med Clete.

Marlboro Man møder matadorerne i Montana

Denne tilfældige hændelse sætter gang i en kædereaktion, der som begivenhederne tager fart, tvinger også den modvillige Dave til at efterforske mordet på to unge studerende, hvis skændede lig dukker op.
Senere viser sig også en vagabond med indianske aner, rodeofærdigheder, Texasaccent og en sangstemme som Jimmy Rodgers. Han begynder at kredse omkring den natklub, hvor den ene af Wellstonebrødrenes koner, Jamie Sue Wellstone, normalt får sig en opstrammer.

Samtidig hermed er en anden texaner, Troyce Nix, fangevogter og homoseksuel hævner på jagt efter en undvegen fange, som han har sine helt personlige grunde til at ville have fingrene i.
Der er en sammenhæng mellem disse forskellige elementer samt en glat vækkelsespræst og så de skruppelløse oliematadorer i Wellstonefamilien. Men hvilken, det er spørgsmålet.

Bly vil have bly

Det er et afsindig spændende og nervepirrende drama James Lee Burke denne gang serverer. De indlagte rammefortællinger nuancerer læserens billede af de enkelte personer, og de bygger på fornem vis op til det uundgåelige Showdown i cowboyland.

Hvor den foregående roman var god særligt på grund af de atmosfæremættede beskrivelser af New Orleans efter syndfloden, der er Swan Peak mersterlig i sit intense plot, der drives frem af blodtørst, ønsket om hævn eller paradoksalt nok også af uheldige tilfældigheder, når personerne forsøger at undslå sig den ældgamle lov om at gengælde bly med bly.

En fremragende roman, der efter min mening lige som den foregående hører til blandt de bedste i denne vidunderligt lange serie.

Bare ærgerligt at den ellers fornemt oversatte roman, skal være skændet af så mange slåfejl, som det er tilfældet.

Bare endnu mere ærgerligt, at jeg nu kun (foreløbig) har ét bind til gode i denne min favorit krimiserie.