Syv huse i Frankrig, Siete casas en Francia af Bernardo Atxaga

Sort komedie fra Det sorte Afrika

Den belgiske kong Leopolds soldater keder sig noget så forfærdeligt i den kvælende congolesiske hede, hvor det er deres tjans, at få de sorte slaver til at makke ret, tappe gummi og fælde mahognitræer, der skal skibes til Europa.

De hvide officerer tager for sig af alle retter: druk, jagt, hor og berigelse. Men så en dag forstyrres søvngængertilværelsen, da en ny mesterskytte melder sin ankomst til lejren.

Sløvsind i troperne

I junglen ved Congos kyst i 1904 står tiden nærmest stille. I hvert tilfælde for de hvide officerer udsendt af Kong Leopold, som vi følger i romanen. Det er fugtigt, klistrende varmt, det er ensformigt grønt over alt, og tsetsefluer svirrer tæt omkring. Og så lydene; de høje kald fra mandriller, de skingre skrig fra fugle, og den evige summen fra moskitomyg er mere end nok til at drive en hvid mand til vanvid. Og længere inde i den uvejsomme jungle lurer de oprørske stammer og de farlige dyr.

Man bliver døsig og gnaven, og det i forvejen afstumpede miljø, får konstant et nyk ned ad, når adspredelse og variation er påkrævet for blot for en stund at kunne ryste sløvsind og kedsomhed af sig.
Druk, spil, jagt, berigelse samt mishandling af de sorte er, hvad de udstationerede soldater får tiden til at gå med, mens de længes efter det ’civiliserede’ Belgien, hvor det søde liv leves i Belle Époqe-stil.

Berømmelse og berigelse

Lejren er under ledelse af digter-kaptajnen, Lalande Biran, der er optaget af at skaffe sig mest mulig rigdom, så hans krævende kone kan få opfyldt sit ønske om et syvende hus i Frankrig.

Samtidig kæmper han med at finde det helt rigtige udtryk, således at han på poetisk vis kan omskabe virkelighedens uudholdelige grønne helvede til et storladent romantisk scenarie og skabe et digterværk, som gerne skulle kunne skaffe ham adgang til de allerhøjeste litterære kredse i Belgien.

Det skaber røre i tingene stilstand, da den unge flegmatiske skarpskytte Chrysostome kommer til lejren. Han er ikke som de andre: han drikker ikke, gambler ikke, horer ikke og nyder ej heller de andre mænds selskab.

Stolt går han rundt med opknappet skjorte så hans religiøse medaljon er til fuld skue, mens han med overlegen mine pløkker det ene dyr efter det andet for næsen af lejrens tidligere skarpskytte, den barske Van Thiegel.

Let men virkningsfuld

Chrysostome, begynder de andre at føle, vigter sig af sin renhed, sin afholdenhed og får deres egen livsførelse til at tage sig umanerlig dårligt ud, og det går bare ikke. Noget må gøres.

Denne intrige er det egentlige drama i romanen, hvor overgreb, vold og uhyrligheder mod de sorte skildrers med en foruroligende lethed, som var det en banalitet, en simpel og naturlig kilde til lidt underholdning.

Den spansk-baskiske forfatter Bernardo Atxaga formår med ret få virkemidler at skabe en virkningsfuld historie. Med sarkasme og ironi skildrer han de forskellige aktører og giver et lidet flatterende billede af Kong Leopold – med den særligt udviklede sensibilitet, hvad angår tal; al tings pris kan han omregne i belgiske franc uden at ramme én cent ved siden af – og lejesoldaterne og deres barbariske koldblodige ligegyldighed.

Ikke alt er lige vellykket og morsomt; at frygt for syfilis og fortabelse tillader Chrysostome at fokusere al sin energi på at blive skarpskytte, virker for eksempel som en tyndslidt, ikke specielt morsom freudiansk kliche, som teksten længe dvæler ved, uden det bliver morsommere af den grund.

Alt i alt er det er en let og på sin vis underholdende bog på en meget dyster baggrund.

Syv huse i Frankrig udkommer på dansk på Forlaget Møller.