Tæskeholdet banker på af Jennifer Egan

Det er i særlig grad den frække, overrumplende og knivskarpe fortælleform, der gør romanen og dens fremstilling af livets konstante, uberegnelige foranderlighed til en meget stor læseoplevelse.

Video killed the radio star

Tæskeholdet banker på består af et kor af stemmer og skæbner, i hvis midte befinder sig den tidligere stjerneproducer Bennie Salazar og en af hans medarbejdere, den kleptomane Sasha. Det er rockmusikken, der danner baggrundstæppet til denne historie om livets forskellige aldre, hvor læseren lidt efter lidt får indblik i de forskellige skæbner og deres sammenslyngede historie.

Bennie er led og kvalm over musikbranchens udvikling; alt synes at være kalkuleret konceptmusik uden personlighed eller charmerende mislyde, kort sagt noget rent og derfor kedeligt computerfremstillet lort. Autenticiteten er borte, og alt er gjort før. Håret er blevet gråt, og der skal guldflager i kaffen for at tænde en forsvunden libido, og en ligeså forsvunden ungdom.

Sasha lader til at kede sig ligeså bravt, og hun må som Bennie desperat finde nye grænser at overskride for at tilfredsstille et overtræt begær. Det gør hun ved at stjæle og derefter endevende sine motiver med en af New Yorks mange meget forstående psykologer.

Sådan kører fingeren så dejlig rundt i navlen, mens desillusionen, nostalgien og kynismen gør arbejdet med at finde kommende musikstjerner uudholdeligt, og den iskolde markedsberegning bag iscenesættelsen af en ’ny rockstjerne’ føles som en direkte hån mod enhver tilbagebleven kunstnerisk finfølelse.

Små stykker af liv

Men historien, der i begyndelsen kan fremstå som en let, men morsom fremstilling af en kreative klasses selvoptagede livslede og evindelige søgen efter autenticitet, folder sig snart ud som en langt dybere og mere alvorlig fortælling om tidens gang og dens uforudsigelighed, hvor de episodiske, ikke-kronologiske kapitler afslører, hvordan personerne til andre tider har haft helt andre liv, hvor verden endnu var ny og åben.

Mange for dog vild i livet og i punkmusikken, fordi de ikke som Bennie hoppede af i tide, og derfor til sidst ikke kunne skelne mellem ungdommens frimodige leg med identiteter og attituder og så den barske virkelighed, der pludselig rammer som en hammer.

Bogen springer frem og tilbage i tiden og giver dermed et portræt af en hel generation, der var unge i 80erne, og som blev ældre uden nødvendigvis at blive klogere, som der står på bagsideteksten.

Tiden er et ubarmhjertigt tæskehold, der en dag banker på ens dør, og Jennifer Egan rammer lige i solar plexus med sine lille-store roman, hvor drømme og nederlag, humor og alvor, sorger og glæder følges ad i livets arabesk. Romanens mange forskellige stemmer er fremstilles med indlevelse og stor troværdighed.