The Children Act, Barnets tarv af Ian McEwan

Plottet: En 60 årig kvindelig dommer skal tage stilling i en meget vanskelig sag om en 17-årig stærkt
troende dreng, der af religiøse årsager nægter at modtage livsvigtig lægebehandling.

I McEwans seneste roman bliver det komplicerede forhold mellem den ophøjede, moderne fornuft, følelseslivets dybder og behovet for mening sat under lup.

Almægtig og afmægtig

Fiona Maye er dommer ved den britiske High Court, hvor hun behandler sager vedrørende familieret - altid med skarpt og indlevende blik for barnets tarv (deraf titlen).

Fiona har en fornem karriere, men der er krise i privaten: Fiona sørger over aldrig selv at have fået børn, og hendes ægteskab gennem tredive år knager, da hendes selvoptagede ægtemand søger et sidste erotisk eventyr inden lukketid.

Midt i denne usikkerhed og dette følelsesmæssige kaos må Fiona holde hovedet koldt, da hun skal træffe afgørelse i sagen om den 17-årige kræftsyge Adam, der som Jehovas Vidne og med forældrenes billigelse, nægter at tage i mod en afgørende blodtransfusion. Tiden er knap, hvis lægerne skal nå at redde den unge drengs liv.

Det store spørgsmålet er, om domstolen kan og skal tilsidesætte dybfølte religiøse overbevisninger?

Den ellers så regelrette og professionelt distancerede Fiona bestemmer sig temmelig ukonventionelt for at aflægge et besøge hos den dødssyge dreng, der viser sig at være både intelligent og meget følsom. Mødet og Fionas efterfølgende domsafgørelse får uforudsete og voldsomme følger for dem begge.

Domfældelse

Ian McEwan har som altid blik for den moralske kompleksitet og det tilføjet en grundig research i juraen, en indlevende fortæller og et koncist sprog giver en meget levende, varm og vedkommende fortælling, hvor livets storhed og banalitet skvulper frem og tilbage i de skrøbelige menneskekroppe, der hærges af tvivl og famler efter vished, sikker grund og frelse - men til hvad?

Plottet er skarpt og tvinger ubønhørligt læseren videre. Kun ved Fionas ægtemand, den seksuelt frustrerede og forfængelige historiker, Jack, synes jeg, der er noget konstrueret og (måske i sagens natur) overfladisk.

Det er en lille bog på kun godt 200 sider, men den rumstere fortsat i kroppen længe efter den sidste side er vendt.