Ukuelig af Laura Hillenbrand
Biografien om den trodsige overlever, Louis Zamperini, er nok den mest sindsoprivende biografi, jeg nogensinde har læst. Der er sans for både spænding og fantastiske scener. Indimellem overdoserer Hillenbrand dog sine virkemidler.
En moderne odysse
Historien om Louis Zamperini er historien om en mand, der gang på gang baner sig vej og sætter sin ukuelige vilje igennem, hvor livet ellers syntes at have lukket alle muligheder:
Mod alle odds bliver Louis en gammel mand, der overlever hele 2. verdenskrig, de dødsensfarlig bombetogter, et voldsomt flystyrt i Stillehavet, 47 hajfyldte dage i en skrøbelige redningsflåde, flere år i japanske fangevogters ekstremt sadistiske varetægt, og utroligt nok lykkedes det ham at vende tilbage til civilisationen og normaliteten efter heftige drukture og selvhadende destruktivitet ovenpå alle rædslerne.
Det er på alle måder en utrolig historie om en italiensk-amerikansk mand, der allerede fra sin tidligste opvækst år viste tegn på en forbløffende frihedstrang, stædig utilpassethed og en ukuelig vilje.
Han bliver allerede som barn en legende i det fattige italienske kvarter i Los Angeles, hvor han boede og begik unoder, der ville få selv Bøllebob såvel som Emil til at rødme.
En skarnsknægt
Louis røg og drak som kun femårig, han stjal alt, hvad han kunne komme afsted med, han stak af fra familien, han var ustyrlig og overtrådte snart sagt ethvert forbud, der fandtes. Og forsøgte de at fange ham, udviste han konstant snarrådighed og med benene på nakken, forsvandt han gang på gang fra åstedet.
Det bliver da også benene, der fik ham ud af den kriminelle løbebane, da hans broder fik øje på det enorme løbepotentiale i ham, og Louis fik trænet sig op til at blive så god, at han kom med til OL i 1936 i Berlin.
Jobs prøvelser
Så kom 2. verdenskrig og krigen mod japanerne, hvor Louis kom til at sidde i en ren dødsfælde, B-24 bombefly, der om og om igen styrtede til jorden, og som gennemhullet af flere hundredevis af japanske projektiler alligevel klarede den lange rejse hjem til den amerikanske flådebase. Indtil det selvfølgelig gik galt, og Louis og resten af besætningen styrtede i havet.
Her ventede der de tre overlevende den næste prøvelse i form af en forslået tømmerflåde, hidsige japanske bombefly på himlen og angribende hajer i dybet, der omgav dem på alle sider. Dette skrækscenarie afløstes så af et om muligt endnu værre, da han kom i en japanske fangelejr, hvor krigsfangerne udsattes for bestialsk mishandling og kvalmende nedværdigelser.
Det er gribende, vanvittigt spændende og voldsomt oprørende læsning. Laura Hillenbrand skriver godt og indlevende, og hun har sans for suspense og neglebidende cliffhangers. Særligt gode er flykampscenerne, og beskrivelserne af den daglige kamp for at overleve i den langsomt punkterende redningsflåde er fortræffelige.
Louis Zamperini på et par og firs - på skateboard!
Gode amerikanske drenge
Men der er dog også enkelte, lettere irriterende træk, der dybest set er overflødige. Hillenbrand er så forhippet på at demonstrere, at Louis og de andre amerikanske drenge hele vejen igennem er jolly good fellows, at det bliver noget anstrengende at høre om.
Hun vil ligesom med vold og magt sikre sig, at Louis har læserens fulde sympati, og har derfor en tendens til at ville udglatte og overforklare – læseren kan sagtens drage sine konklusioner uden forfatterens hjælp.
Og så må man med al respekt for den store research, der ligger bag biografien, sige, at Laura Hillenbrand, heldigvis, lægger mere vægt på den gode fortælling, og anekdoten en loyalitet mod en verificerbar virkelighed – men, hvordan ville det ellers være muligt så indlevende, dag for dag at skildre for eksempel tre hallucinerende mænds oplevelser på en redningsflåde midt ude i Stillehavet for 60 år siden?
Ukuelig af Laura Hillenbrand
Oversat af Ingeborg N. Christensen
HR Ferdinand 640 sider
