Vinterdronningen, Tyrkisk gambit, Leviathan, Achilleaus´ død, Statsråden Af Boris Akunin

Fandorin-serien af Boris Akunin

Boris Akunins Fandorin-serie hører til det bedste indenfor genren historiske krimier: fyldte med vid, humor, hæsblæsende plot og historisk kolorit.

Den russisk/georgiske forfatter Grigory Chkhartishvili bedre kendt under pseudonymet Boris Akunin har med sin historiske krimiserie om den elegante og intelligente detektiv Erast Fandorin skabt en slagkraftig pendant til Sherlock Holmes.

De fem bind i serien, der indtil videre er udkommet på dansk, er rasende velskrevne og spændingsmættede bøger, der med overlegen hånd giver et billede af Zartidens Rusland i slutningen af 18ootallet. Vi følger igennem serien den altid velklædte, logiker og kampsport-udøver Erast Fandorin og hans avancement på den sociale rangstige, fra han i bind et p.g.a. familiegæld må droppe ud af gymnasiet og søge om optagelse i politiet med stilling som sekretær, til han i bind fem indtager den magtfulde post som Moskvas fungerende overpolitimester. Magtens labyrint er lang, kringlet og ikke for de sarte, i det den ene konspiration afløser den anden.

Zartidens Rusland befinder sig i en brydningstid, hvor det moderne som Fandorin på mange måder selv inkarnerer, presser sig på med krav om reformer og frihed fra zarismens tyngende åg. Bøgerne vrimler med anarkistiske revolutionære, der er som taget ud af en Dostojevskij-roman: outsidere og fortænkte kynikere, der hærdede af traumatiske barndomsminder vil gøre en ende på den herskende klasse og befri Rusland fra den guddommelige Zar. Bøgerne er tænderskærende spændende i fremstillingen af overskurken, Fandorins værdige modstander, der ofte ligner en forvrænget og radikaliseret udgave af vores helt.

Fandorin står oftest alene og må i opklaringsarbejdet sætte sin lid til sin skarpe deduktive-evne og fysiske styrke. Fra bind fire Achilleaus død har Fandorin dog sin egen Watson: nemlig den japanske tjener Masa. Denne ninja-eksperts manglende kendskab til normal russisk opførsel er i øvrigt en evig kilde til morskab. Det storpolitiske spil integreres på elegant vis i bøgernes komplicerede plots, og generelt er bøgerne spækket med kultur-og-litteraturhistoriske henvisninger, der giver kolorit. Bøgerne kæler for de små historiske detaljer: beklædningsgenstande og nips fra datiden og deres rette brug. Det giver et indtryk af en sprænglærd forfatter, der med en sproglig lethed mestrer den historiske akkuratesse, uden at det bliver tungt og belærende.

For at få den fulde læseoplevelse med bør man læse bøgerne fra bind et og frem efter, da bøgerne, selvom det er afsluttede historier, bygger ovenpå hinanden. Så kan man ved selvsyn konstatere, at bøgerne bare bliver bedre og bedre, som serien skrider frem.